Travis Scott om utroskabsrygter: Jeg kender ikke denne person
Et rygte om at Travis Scott hang ud med en tidligere kæreste i sidste uge, får ham til at trække på skuldrene, men alligevel sætter han nu ord på rygterne.
Et sløret videoklip blev lagt ud på Instagram, hvor han angiveligt skulle være sammen med en tidligere kæreste, men han kalder beskyldningerne for “en masse underlig lort”.
Det skriver det amerikanske nyhedsmedie TMZ.
Kvinden, som har lagt videoen ud på sin Instagram, der nu ikke kan findes mere, er Rojean Kar, som tidligere angiveligt skulle have været koblet sammen med rapperen, inden han begyndte at date Kylie Jenner.
Private optagelser
På klippet kan man se Travis på settet til en musikvideo, som han instruerer, og det ser ud som om, Rojean kun er få meter væk fra ham. I billedteksten joker hun selv ved at skrive “Jeg instruerer … åbenlyst”.
Det er dog en video Travis nægter alt kendskab til. Han forklarer, at hun ikke var på settet, og han benægter, at de to nogensinde har været en ting.
– En ubuden person har sneget sig med på billeder, fra hvad der skulle have været et lukket set, mens jeg instruerede en video. Jeg siger det her for sidste gang. Jeg kender ikke personen. Jeg har aldrig været sammen med denne person, siger Travis selv.
Selv forklarer Rojean, at hun slet ikke vidste, Travis ville være der, men at hun altså var inviteret til settet. Hvem hun er blevet inviteret af, vil hun dog ikke fortælle.
Siden 2013
Den klare benægtelse af al kendskab til hende, tyder på at have irriteret hende meget. Senere postede hun en video, hvor hun siger, at rapperen er fuld af lort, mens hun påstår at have kvitteringer, der kan bevise, at de to har datet.
Rygterne om deres forhold har svirret siden 2013, hvor de første gang blev linket sammen, men Travis har aldrig offentligt sagt, at de to så hinanden, og der findes heller ikke hverken billeder eller videoer af de to sammen. Der er dog stærke rygter omkring, at Rojean skulle have været i centrum, da Travis og Kylie gik fra hinanden i 2019.
Det nægter Rojean dog også selv. Men i en instagramvideoen siger hun dog, at hun var sammen med Travis på valentinsdag.
Det er dog endnu et rygte Travis skyder ned. Han mener at grunden til rygterne bunder i “kontinuerlige cyberspil” og “fiktive historiefortællinger”.