Kendte3 timer siden

Tre år efter sin død: Ny forestilling om Albert Dyrlund

Med sine bare 22 år døde Albert Dyrlund alt for tidligt. Nu bliver YouTube-stjernens liv og historie vakt til live på teaterscenen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Albert Dyrlund gik bort i ulykke i Italien den 28. juli 2021. Han blev 22 år gammel. Stills: Ritzau Scanpix, Aller Media Danmark
 SE og HØR

LÆS OGSÅ: ALBERT DYRLUNDS EKS HAR FØDT

Den 28. juli 2021 blev Albert Dyrlund alt for tidligt taget fra os, da han døde efter et styrt fra en bjergskrænt i Tyrol i Italien.

Multitalentet kunne spille skuespille, synge og underholde, men efter det tragiske fald på 200 meter døde han i en alder af bare 22 år.

Siden har både venner og familie holdt mindet om Albert i live. I sommer 2023 udkom bogen "Albert Dyrlund uden filter", som er skrevet af hans forældre Kenneth og Vibe.

Nu bliver YouTube-stjernen på en måde vakt til live. Det sker i en ny teaterforestilling på Herning Ny Teater.

Det røber teatret selv på dets hjemmeside, og her aflører de også, at skuespillerne Johannes Nymark, Lue Støvlebæk og Kimmie Liv Sennova spiller med.

Albert Dyrlund
Johannes Nymark og Lue Støvlebæk spiller med i forestillingen om Albert Dyrlund.
 Foto: Aller Media

- "Albert was here" er en forestilling om mod. Med udgangspunkt i Albert Dyrlunds alt for korte og intense liv, fortælles om den første, spæde generation af danske youtubere, der gik foran og ind i en elektronisk tidsalder, hvor meget stadig var nyt, funklende og uskyldigt, skriver Herning Ny Teater på deres hjemmeside.

Teatret røber ikke, om det er Johannes Nymark eller Lue Støvlebæk, som skal spille rollen som Albert.

- Det er også en forestilling om at trodse og turde stille sig alene i en verden, hvor der endnu ikke er spilleregler for, hvad der er rigtigt og forkert. Om at leve og ikke bare overleve, skriver Herning Ny Teater og uddyber:

- Om at gøre en forskel, der har så ubarmhjertige konsekvenser. Om at skrige det første og det sidste skrig, og om blive liket og elsket for det, man har været, når det hele alt for hurtigt er slut.

Billetsalget til historien om Albert Dyrlund, som løber over syv forestillinger i marts og april, er allerede startet.

Sponsoreret indhold