Trine Kjær afslører kønnet på hendes og Nicholas Kawamuras tredje barn
- Det er en..
Ja, umiddelbart bliver man ikke meget klogere af at se på influencer og stylist Trine Kjærs seneste Instagram-story.
For hun formår at holde spændingen i live, når det kommer til hende og radioværtens Nicholas Kawamuras tredje barn med overstående ufuldstændige sætning.
Men heldigvis er Influencer Kjær flink nok til at dele et link til sit nyeste opslag med sine 177.000 følgere og her fremgår det, hvad der venter familien til sommer.
- Glædelig Kvindernes international kampdag.
- Vi kan ikke vente med at byde velkommen til en ny lille kvinde i vores familie om mindre end fire måneder, skriver Trine Kjær til en kort video, hvor hun viser babybulen frem.
Dermed kommer der igen ubalance i drenge og pige-regnskabet hjemme i familien, der snart tæller fem medlemmer.
Tilbage i 2020 kunne Nicholas Kawamura på sin Instragram-profil afsløre at parrets førstefødte, Roberta, skulle være storesøster til september.
Det skete ganske rigtig den 11. september, hvor Trine Kjær fødte en søn i form af lille Robin.