Tristan Thompson fanget: Utro igen, igen!
Den evigt dameglade Tristan Thompson har endnu en gang haft fingrene lidt for langt nede i en kagedåse, der vist ikke tilhører ham.
Ifølge Instagram-modellen Sydney Chase har hun nemlig været sammen med den 30-årige NBA-spiller tidligere i år.
Det afslører den mørkhårede skønhed i et afsnit af podcasten "No Jumper", hvor hun blandt andet deler slibrig information om basketballspillerens mandlige udstyr.
Så lækker ser hun ud, Tristan Thomspons seneste erobring:
Artiklen fortsætter efter opslaget...
- Han fortalte mig, at han ikke var i et forhold længere, så jeg sagde okay, siger Instagram-modellen og fortsætter:
- Vi snakkede sammen og hang ud flere gang, vi gik ud sammen, hele molevitten.
Sydney Chase fortæller desuden også, at hun spurgte direkte ind til NBA-stjernens forhold med Khloé Kardashian.
- Jeg spurgte: 'Er du single", og han svarede: 'Ja'.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Khloe Kardashian og Tristan Thompson i 2018, da lykken endnu var intakt. (Foto: MEGA)
Desværre skulle det vise sig, at det ikke var den fulde sandhed, og at Tristan faktisk havde fundet sammen med den 36-årige "Keeping Up With the Kardashians"-stjerne.
- Det skete, og så fandt jeg ud af, at det var han ikke, og så brød jeg kontakten, siger hun.
Flere utroskabsskandaler
Tristan Thompson har adskillige gange været Khloé Kardashian utro. Tilbage i 2018 blev sportsstjernen spottet på en natklub med Lani Blair - få dage inden Khloé Kardashian var sat til at fødes parrets datter, True.
I realityserien "Keeping Up With the Kardashians" har seerne kunne følge lystigt med i Tristans forsøg på at finde sammen med Khloé igen, og selvom det i serien ikke bliver bekræftet, så har der især efter coronapandemien ramte, floreret rygter om, at parret havde fundet lykken igen.