Kendte24. juli 2019

Trods problemer: Anne Hathaway er gravid

Hollywood-stjernen Anne Hathaway venter sit andet barn sammen med sin mand Adam Shulman. Vejen til nummer to har dog ikke været helt uden problemer, antyder hun
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega425089_039.jpg
 Foto: MEGA

Lige nu svæver Anne Hathaway formentlig ekstra meget på en lyserød sky. Hun skal nemlig være mor for anden gang.

Det har hun netop afsløret i et opslag på sin Instagram-profil, hvor det naturligvis vælter ind med kærlighed og lykønskninger.

Den 36-årige skuespiller indleder sit glædelige opslag på ganske humoristisk vis ved at skrive, at hendes voksende mave altså ikke er kommet, fordi hun skal lave en film.

Babybulen er ægte og vækker selvfølgelig stor glæde hos den vordende mor og hendes mand Adam Shulman.

Men det har ikke været helt uden problemer, at "The Devil Wears Prada"-stjernen nu venter sit andet barn.

I sit opslag antyder Anne Hathaway har haft fertilitetsproblemer og sandsynligvis har kæmpet med det.

- Til alle der gennemgår fertilitetsproblemer og har vanskeligt ved at blive gravid. Jeg forsikrer jer, at det heller ikke var let for mig at blive gravid hverken første eller anden gang. Jeg sender jer ekstra kærlighed, skriver den vordende mor.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det lyder altså på skuespilleren som om, at hun også har haft svært ved at blive gravid.

Hun skriver dog ikke, om hun og manden har gennemgået nogen former for fertilitetsbehandlig.

Med sin mand Adan Shulman har Anne Hathaway i forvejen sønnen Jonathan på tre år.

Sponsoreret indhold