Kendte1. december 2016

Troede ejere var kommet for at hente den – i stedet valgte de ny hund

En rørende video viser øjeblikket, hvor en hund ser sine ejere og tror, at de kommet for at hente ham hjem fra et hundeinternat. I virkeligheden var hundens ejere kommet for at hente en ny hund
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zuzu_front.jpg

Zuzu er en to år gammel schæferhund – og selv om hun kan være lidt af en ballademager, er hun en rigtig sød og rar vovse, der elsker mennesker.

Det gode humør hos Zuzu er bestemt heller ikke til at tage fejl af i denne video.

Videoen viser nemlig øjeblikket, hvor en glad Zuzu tror, at dens ejere er kommet for at hente den hjem fra internatet Downey Animal Care Center i Californien.

Men desværre forsvandt det gode humør hurtigt, for Zuzus ejere var ikke kommet for at hente den. De var i stedet kommet for at hente en ny hund, for de var ikke interesserede i at få Zuzu med hjem igen.

Det skriver Metro.

Zuzu var blevet indleveret på dyreinternatet, efter at dens rigtige far var død.

Ejerne syntes, at Zuzu virkede så ked af at have mistet sin hunde-far, at de besluttede at indlevere hende på Downey Animal Care Center. Inden da havde Zuzu flere gange forsøgt at løbe ud af dens ejeres have, og derfor mente ejerne, at de ikke længere ville have hende.

Den triste og rørende video blev lagt på Facebook 28. november, og på få dage har videoen og ikke mindst historien rørt tusindvis af mennesker verden over. Videoen er således blevet set mere end 600.000 gange alene på Facebook.

Og det strømmer naturligvis ind med henvendelser fra hundeelskere, der gerne vil give den firbenede ven et nyt og hjem.

Så der er forhåbentlig snart godt nyt til den søde vovse.

Sponsoreret indhold