Kendte7. juli 2023

Trouble in Paradise? Ellie Goulding spottet igen uden sin vielsesring efter ægteskabsproblemer

Noget tyder på at alt stadig ikke er perfekt mellem Ellie Goulding, 36, og Caspar Jopling, 31
Ellie Goulding ser ud til at have glemt, hvor hun gemmer sin vielsesring henne.
Ellie Goulding ser ud til at have glemt, hvor hun gemmer sin vielsesring henne.
 Foto: Ritzau Scanpix

I 2019 var både Katy Perry, Orlando Bloom og flere prinsesser mødt op, da Ellie Goulding og Caspar Jopling blev gift i York i England.

To år senere sagde ægteparret goddag til deres første baby, da Arthur Ever Winter Jopling kom til verden.

Men yderligere to år senere ser alt slet ikke ud til at være perfekt mellem Goulding og Jopling.

For da parret var til Serpentine Summer Party i slutningen af juni blev Ellie Goulding spottet uden sin vielsesring på fingeren.

På Ellie Gouldings venstre hånd sidder vielsesringen ikke særligt godt fast.
På Ellie Gouldings venstre hånd sidder vielsesringen ikke særligt godt fast.
 Foto: DWM/MEGA

Samtidig tog sangerinden og kunsthandleren ikke hjem på samme tid og noget tyder på, at sangerinden endnu ikke har fundet ringen frem fra gemmestedet.

The Sun fortæller nu, at hun igen blev set i offentligheden uden ringen på fingeren – denne gang da hun forlod Treehouse Hotel i London.

Det er der selvfølgelig også blevet taget billeder af, hvor det altså rigtig nok er til at se, at der ingen ring er på ringfingeren på venstre hånd.

”Love Me Like You Do”-sangeren var dog ikke bleg for at udsmykke de andre fingre med ringe.

Tidligere har det også været fremme, at Ellie Goulding og Caspar Jopling har valgt at bruge lidt til hver for sig.

Ingen af parterne har dog meldt ud hvorvidt et brud har fundet sted, men ifølge The Sun prøver de at holde kontakten tæt for deres søn, Arthur Ever Winter Joplings, skyld.

- Der er ingen snak om en skilsmisse og ingen af dem har været i et nyt forhold – deres prioritet er at forblive gode venner og være venskabelige, imens de arbejder på næste skridt, så de kan nyde at være mor og far til Arthur, skulle en kilde have fortalt The Sun tidligere.

Kendisparret begyndte at date tilbage i 2017.

Sponsoreret indhold