Trump benåder 73 personer: Men denne stjerne er IKKE på listen
Joseph Maldonado-Passage, du nok bedre kender som Joe Exotic fra Netflix-hittet "Tiger King", kommer mod forventning til at sidde bag tremmer i meget, meget lang tid.
Joe Exotic var ellers selv overbevist om, at Donald Trump i sine sidste timer som præsident ville benåde ham.
Men da listen med de 73 personer, som den amerikanske præsident har valgt at benåde, blev offentliggjort i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus onsdag, var "Tiger King" ikke at finde på listen.
Flere joker på Twitter om, at det var Carole Baskins skyld, at Joe Exotic ikke blev benådet. (Foto: Mega)
Bestile limousine
Joe Exotic har selv skrevet stolper og ned på sin Facebook-profil i løbet af 2020, hvor han appalerede til, at Donald Trump ville benåde ham, og hans advokater indgrav en benådningsansøgning tilbage i september.
Han var endda så sikker i sin sag, at han havde bestilt en kæmpe sort limousine, der holdt parkeret og ventede ude foran fængslet fra tirsdag morgen.
Men nej - som det ser ud nu, må den 57-årige tidligere dyrepasser vænne sig til tanken om, at han skal sidde fængslet lang tid endnu.
Han blev idømt 22 års fængsel for både planlægning af et lejemord på ærkerivalen Carole Baskin og for overtrædelse af dyreloven.
Han blev kendt skyldig i januar 2020.
Team Baskin
Flere reagerer på nyheden på Twitter, og folk er chokerede over, at han ikke får sin frihed tilbage.
- Det ser ud til, at Donald Trump er "team Baskin", skriver en på Twitter.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
- Jeg troede virkelig, at Trump ville benåde Donald Trump, skriver en anden.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Joe Exotic og hans hold har ikke kommenteret nyheden endnu.
Samlet set endte Donald Trump med enten helt at benåde eller nedsætte straffen for 143 personer. Blandt andet blev rapperen Lil Wayne benådet.