TV 2 afslører: Disse kendisser vender tilbage i "Vild med dans"
Der er lagt op til et brag af et show, når sjette program af "Vild med dans" ruller over skærmen fredag aften.
Her skal sæson 20 nemlig markeres med et jubilæumsprogram, og det betyder både gensyn med legendariske øjeblikke og tidligere deltagere fra programmet.
Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
De seks tilbageværende par har således fået til opgave at danse en "triodans", hvor de skal inkorporere en ekstra danser i deres koreografi.
Nærmere bestemt en af de tidligere "Vild med dans"-stjerner Albert Rosin Harsson, Sarah Mahfoud, Jakob Fauerby, Micky Cheng, Simon Stenspiel og Anne-Mette Rasmussen.
De skal danse sammen
Sarah Mahfoud – danser med Soeren og Mie i en jive
Jakob Fauerby – danser med Kasper og Karina i en slowfox
Anne-Mette Rasmussen – danser med Özlem og Thomas i en Quickstep
Micki Cheng – danser med Mette og Morten i en jive
Simon Stenspiel – danser med Sebastian og Asta i en tango
Albert Rosin Harson – danser med Fredrik og Jenna i en ønskedans.
Men selvom de seks par skal konkurrere i en triodans, er der ingen par, der bliver sendt hjem fredag aften.
I jubilæumsprogrammet af "Vild med dans" er alle par nemlig sikret en plads frem til program syv.
Du kan som altid følge hele programmet fra fredag klokken 20.00 på SH.dk, hvor vi liveblogger showet minut for minut.