TV 2 afslører: Melvin Kakooza og Camilla Martin skal være værter
I sidste uge teasede komiker Melvin Kakooza med billeder fra et hemmeligt photoshoot sammen med tv-værten Camilla Martin.
Nu er sløret løftet for, hvad de to kendisser går og pønser på.
De skal nemlig være værter til "Alle vores børn"-indsamlingen, der samler ind til udsatte børn i Danmark.
Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
Melvin Kakooza havde også fornøjelsen af værtstjansen sidste år, men i år får han altså selskab af Camilla Martin, når de sammen skal skal styre slagets gang.
Showet, der løber af stablen 15. april, er et samarbejde mellem Røde Kors, DBU, Fodboldfonden og TV 2 og har til formål at hjælpe udsatte børn, der vokser op i familier præget af økonomiske, fysiske eller psykiske udfordringer.
"Alle vores børn" bliver sendt live lørdag 15. april på TV 2 og på TV 2 PLAY fra klokken 20.00 til 22.00.