Kendte5. januar 2021

TV 2-vært Rasmus Staghøj er blevet far

Tv-værten Rasmus Staghøj er blevet far for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190606_o2q6506.jpg
 Foto: Gregers Overvad

TV 2-værten Rasmus Staghøj starter 2021 på den bedst mulige måde.

Mandag blev han nemlig far for første gang. Det afslører han i et opslag, han har delt med sine følgere på Instagram.

- I går morges kom Charlie Staghøj Hughes ind i vores liv. Jeg ved ikke, hvad der er blevet af tiden siden da. Livet har aldrig været mere klart end nu, skriver han i opslaget.

Rasmus Staghøj har naturligvis også sørget for at dele et billede af det lille mirakel, som han har fået sig sammen med den kæresten Katrine Hughes.

- Katrine var en stjerne på Hvidovre Hospital, og jeg nåede heldigvis at være med til at opleve miraklet, skriver han og forsætter:

- Jeg vidste, at Katrine var vidunderlig og stærk, og alligevel overraskede hun med sin styrke.

Rasmus Staghøj afslører i samme omgang, at parret har fået sig en lille dreng, der har fået navnet Charlie Staghøj Hughes.

Se Rasmus Staghøjs Instagram-opslag her:

Sponsoreret indhold