Kendte2. september 2021

TV 2-vært scorer milliongevinst

Nyhedsoplæser Christian Müller Bækgaard har betydeligt mere held på boligmarkedet end i Vild med dans.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-17129.jpg
 (Foto: All Over)

Mens mange kommer for sent, når der skal handles sommerhus, så er der andre, der profiterer stort på de historisk høje boligpriser.

En af dem er TV 2-værten Christian Müller Bækgaard.

Den 37-årige journalist demonstrerede i Vild med dans, at han er enestående urytmisk, men han i den grad fandt melodien, da familiens sommerhus i Fårevejle forleden skulle sælges.

Christian Müller Bækgaard og fru Louise fik 2.850.000 kr. for deres 120 kvm. store feriebolig.

Det var en del under den noget optimistiske udbudspris på 3.095.000 kr., men alligevel nok til at fylde lommerne hos familien Bækgaard.

Da Christian Müller Bækgaard og fru Louise i 2015 købte ejendommen betalte de kun 1.120.000 kr. for den, og det efterlader dem med en fortjeneste på over 1,7 mio. kr. - minus udgifter til forbedringer og ejendomsmægler.

Mon ikke tv-værten fejrer den enorme fortjeneste ved at give en omgang til kollegerne på TV 2?

Sponsoreret indhold