Tv-stjerne blev gravid med sin stedbror: Nu har hun født
LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach rækker ud til sin bror Nicolai Seebach
Det vakte i den grad opsigt tidligere i år, da det kom frem, at "Neighbours"-stjernen Scarlet Vas og Tayo Ricci skulle være forældre.
De er nemlig stedsøskende, efter deres forældre fandt sammen.
Og Scarlet Vas og Tayo Ricci nøjedes ikke med at have et godt bror- og søsterforhold. De endte med at blive forelskede – og forseglede herefter kærligheden ved et romantisk bryllup på græske Mykonos.
Og nu er parret, som også er gift, blevet forældre til en lille pige. Den glædelige nyhed delte de julemorgen på Instagram - et julemirakel, som de selv beskriver det.
- Glædelig jul fra vores familie til jeres, skriver Tayo.
Scarlet Vas, der tidligere har medvirket i det australske realityprogram ”Neighbors”, fortalte tidligere i år, hun og ægtemanden har fået en del kritik, og at mange har kaldt dem både ”underlige” og ”klamme”.
- Helt ærligt, det påvirker os ikke, for vi har hinanden.
- Jeg gider ikke rigtig læse de negative svar, men hvis jeg gør, griner jeg bare.
- Det er meget underholdende, sagde hun dengang.