Tv-vært Ditte Haue har født en lille dreng: Vær velkommen, Lillebror
TV 2-værten Ditte Haue deler på sin Instagram-profil en adventsnyhed af de helt lykkelige.
Hun er nemlig blevet mor til en lille dreng.
- Vi har øvet os siden fredag. Og jeg tror på, vi nok skal nå at blive klar med sangstemmerne inden jul. Vær velkommen lillebror. Endelig kom du ud til os, skriver Haue.
Allerede i sidste uge den 2. søndag i advent var tv-værten gået en uge over termin, så det var med andre ord på tide, at det nye familiemedlem kom til verden.
Nyheden om Haues graviditet afslørede hun første gang i juni, hvor hun også lod det forstå, at graviditeten ikke var helt uden problemer.
Både kvalme og svimmelhed var dengang på programmet.
At graviditeten har været hård, gjorde Haue igen opmærksom på i september, da hun gav en opdatering på barselssituationen.
– En anden dag skal vi tage en snak om, hvor meget det stinker at være gravid. For det gør det. Virkelig, skrev hun dengang.
Barnet er Ditte Hagues første, mens at kæresten Rasmus Moltke har en datter fra et tidligere forhold.
På Instagram vælter det ind med lykønskninger, og her er det ikke overraskende TV 2-kollegaerne, der er at finde i kommentarfeltet.
Både Ulla Essendrop, Lisbeth Østergaard, Christian Degn, Jesper Steinmetz og Stine Bjerre ønsker tillykke med den lille knægt, som vi endnu ikke kender navnet på.