Kendte22. december 2024

TV-vært døde i en alder af 28 år: Nu er dødsårssagen afsløret

Det er en af Ana Orsinis kollegaer, som har afsløret dødsårssagen
Ana Orsini døde uventet i sidste uge.
Ana Orsini døde uventet i sidste uge.
 Foto: Privat

Den amerikanske tv-kanal 13 News i Arizona blev ramt af en noget uventet tragedie sidste uge, da en af kanalens faste værter - den 28-årige Ana Orsini – pludseligt gik bort.

Det resulterede i, at to af hendes kollegaer måtte annoncere dødsfaldet mandag på live-tv. Et moment, hvor det var svært at holde tårerne tilbage.

Indtil nu har det været uvist, hvad den unge vært døde af.

Men nu er dødsårssagen altså blevet afsløret af en af Ana Orsinis kollegaer, Tyler Butler, som har meddelt det i et Facebook-opslag, som ENews bl.a. har berettet om.

"Vi ved nu, at Ana Orsini døde af en hjerne aneurisme. Det er så forfærdeligt, så pludseligt," skriver han blandt andet.

"Hun var en naturkraft"

I opslaget finder han dog også plads til at hylde Orsini:

"Ana var en naturkraft. Jeg bliver ved med at tænke på, hvordan hun ville blive sur, når jeg lavede en nedværdigende joke om mig selv og sige; "Hey! Sådan skal du ikke tale om min ven!".

"Hendes oprigtige betænksomhed for alle omkring hende vil blive savnet."

En aneurisme i hjernen er en udvidelse af en blodåre i hjernen.

De kan enten være asymptomatiske eller forårsage symptomer som hovedpine, dobbeltsyn, eller i alvorlige tilfælde endda slagtilfælde eller blødning i hjernen.

Sponsoreret indhold