TV2-vært på længere pause: Jeg skal opereres
Der går lidt tid, før seere, der jævnligt tænder for TV2 News, vil se 41-årige Miriam Zesler i værtsrollen igen, og det er der ifølge hende selv lidt forskellige grunde til.
Det fortæller den dygtige tv-vært mere om i et opslag på sin facebook.
Først forklarer hun, at hendes arbejdsplads lukkede muligheden for helt ubekymret at sidde tæt sammen i studiet -både værter og gæster.
Denæst løb hun ind i en restferie, som er lagt ind i slutningen af måneden, og til slut nævner hun den forestående operation, som hun kan se frem til at starte sin uge med.
"Og så er der en operation mandag formiddag," skriver hun, og fortsætter:
"Jeg skal have syet mavemusklerne sammen, plejer jeg at forklare, for ikke at sige, at jeg har mavebrok, der skal klipses sammen i en kikkertoperation, som lyder knap så charmerende. Jeg opdagede en lille bule under mit maveskind for et halvt år siden, og efter scanninger og at have rådført mig med dem, der ved noget om den slags, besluttede jeg mig for at få det fikset, inden det kunne blive et problem. Men så corona. Aflysning. Udskydelse. Lang pause."
Miriam Zesler har inden sin operation været forbi Bisbebjerg, hvor hun efter reglerne har fået foretaget en podning for coronavirus.
Myndighederne har nemlig i slutningen af sidste uge indført regler om obligatoriske tests, hvis man skal en tur forbi hospitalerne som operationspatient.
Under Miriams opslag er hendes venner, følgere og kollegaer søde til at ønske hende god bedring og smertefri operation.
"Det lyder ubehageligt. God tur igennem det hele, søde Miriam," lyder det fra en TV2-reporter, hvorefter Zesler svarer:
"Foreløbigt har det værste været brækrefleksen ved at blive podet for covid. Tak søde."