Twitter går amok over Kris Jenners squirt-indrømmelse - men sandheden er en helt anden
LÆS OGSÅ: North West laver tegning af Kris Jenner, der ligner på en prik
I et split sekund var alle og enhver på både TikTok og Twitter overbeviste om, at den 67-årige Kris Jenner havde leveret en særlig pikant indrømmelse, da hun sidste år gæstede Howie Mandels podcast.
Her leverede hun nemlig en sætning, der nu mere end et halvt år senere er gået viralt.
- Jeg er en squirter, siger "The Kardashians"-stjernen med et stort smil på læben.
Det klip har nu bredt sig som en steppebrand på de sociale medier, fordi fans af den amerikanske realityfamilie har fået indtrykket af, at Jenner afslører vilde soveværelseshemmeligheder.
- Havde ikke brug for at se en video af Kris Jenner, som siger, at hun er en squirter, men det gjorde jeg i dag, skriver en Twitter-bruger.
Rengøringssquirter
Men klippet er i den grad taget ud af kontekst, for selvom Jenner sjældent er bleg for at dele ud af sine seksuelle præferencer og lyster i familiens realityserie, så er Jenners squirt i dette tilfælde af en noget renere karakter.
Kris Jenner fortæller nemlig om de rengøringsprodukter, som hun sidste år lancerede.
- Jeg er en, der har brugt et liv på at organisere og gøre rent. Og det giver mig utroligt meget ro. For hver weekend organiserer, folder og retter jeg.
- Alt hvad jeg kan få fat i af produkter, sprøjter jeg med, siger hun.
De plantebaserede rengøringsprodukter har fået navnet Safely og dufter ifølge Jenner "himmelsk".
Se det virale klip her: