Udenlandske anmeldere skamroser Mads Mikkelsen: Han er bedre end Johnny Depp
Der er ingen tvivl om, hvem der er den største danske skuespiller i Hollywood i disse år.
Navnet er Mads Mikkelsen, som gennem de seneste år har sprunget ombord i det ene stort anlagte prestigeprojekt efter det andet i én lang strøm af internationale roller.
Senest har han været at finde i verdens største franchises, J.K. Rowling-eventyret ”Fantastiske skabninger”, hvori han overtog rollen som den onde troldmand Gellert Grindelwald efter den skandaleramte Johnny Depps fyring fra filmprojektet.
Storroses
Og 56-årige Mads Mikkelsen vækker absolut begejstring i det biografaktuelle fantasybrag.
I en lang række internationale medier storroses han for sin præstation
- Han spiller rollen mere nuanceret og lumsk end Depp, skriver avisen The Guardians anerkendte filmkritiker Peter Bradshaw.
The Telegraphs anmelder Robbie Collin mener, at rollen som skurken skulle have tilhørt Mads Mikkelsen hele vejen gennem filmrækken.
Mikkelsens 58-årige Hollywoodkollega, Johnny Depp, blev i november 2020 opsagt fra rollen som Gellert Grindelwald, efter han tabte en retssag mod en engelsk tabloid-avis.
Hos USA Today lover deres anmelder, at man vil "Go Mad(s) about Mikkelsen", og at den danske stjerne tilfører tiltrængte Voldemort-vibes til 3'eren.
Artiklen fortsætter under billedet...
Mads Mikkelsen spiller overfor blandt andre Jude Law i den nyeste film i "Fantastiske skabninger"-franchisen. (Foto: Warner Bros.)
Glider naturligt ind
Selvom filmen får en blandet modtagelse af de internationale kritikere, så er eksempelvis Kirsten Acuna fra mediet Insider, slet ikke bleg for at sætte to streger under, at den danske skuespiller er ”det bedste ved ”Fantastic Beats: The Secrets of Dumbledore”.
- Mikkelsen glider så naturligt ind i rollen som Grindelwald, at man nemt kommer til at glemme, at Depp oprindeligt spillede rollen, skriver hun.
Vores helt egen filmhelt, som fik sit internationale gennembrud, da han spillede Le Chiffre i James Bond-filmen ”Casino Royale” i 2006, lader da heller ikke til på nogen måde at slå bremsen i, når det kommer til stort anlagte internationale roller.
Til næste år medvirker han i den femte ”Indiana Jones”-film.