Kendte5. juli 2023

Ugens horoskop: Anders Matthesen fylder 48 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
Anders Matthesen
Anders Matthesen 48 år den 6. juli. Hip hip hurra!
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Anders Matthesen leverer regnskab i øst og vest

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Anders Matthesen fylder 48 år den 6. juli. Stort tillykke fra hele redaktionen!

Horoskopet gælder fra onsdag den 5. juli til og med tirsdag den 11.juli.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Du har mange møder, og du får næppe et roligt øjeblik alene. Det kan godt blive for meget af det gode, derfor bør du sørge for at finde lidt alenetid, så du kan fordøje indtryk og oplevelser. Du kommer ikke til at kede dig, der er hele tiden bud efter dig, eller der er nogle der kontakter dig. Fokus er stadig på familien og bolig.

FISKENE

19. februar-20. marts

Du vil gerne gøre hverdagen lidt mere festlig. Der er personer omkring dig, som gerne vil gøre livet lettere, du skal bare række ud. Smårejser er lige sagen, så tag af sted, bl.a. for at få nogle nye indtryk. Utraditionelle interesser finder vej lige nu, og du føler dig godt underholdt.

DE FYLDER OGSÅ ÅR DE KOMMENDE DAGE:

Mia Lyhne: Fylder 52 år den 6. juli

Jenna Bagge: Fylder 35 år den 8. juli

Liam O’Connor: Fylder 44 år den 10. juli

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Feriemåneden er i gang, og livet skal leves og indtages i store mængder. Du vil gerne underholdes eller selv underholde – og har du børn/børnebørn, bliver de inddraget i dine aktiviteter. Handler det evt. om kærlighed, så er der gode chancer for, at du kan møde personer, der er spændende, og som er interesserede.

TYREN

21. april-21. maj

Hjem og familie er det, du koncentrerer dig om, da der foregår en masse aktivitet. Du har længe haft nogle ønsker om ændringer eller forbedringer vedrørende boligen. Desuden kan det være, at du har huset fyldt med feriegæster, som alle er med til at gøre dagene lidt mere festlige. Du nyder det og nyder at være midtpunkt.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du har mulighed for at følge dine impulser, og det kan føre dig mange steder hen, især hvis du er eventyrlysten og springer på en afbudsrejse. Dog har du det bedst, når du har overblik og styr på tingene. Får du alligevel lyst til at gøre noget, som du ikke plejer, så følg din indskydelse, for det kan give nogle spændende oplevelser.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Det kan handle om et tæt samarbejde. På den ene side, så har du det fint med det og på den anden side, så har du mest lyst til at gå dine egne veje eller gøre tingene på din facon.Du får mere og mere mulighed for at frigøre dig fra bindende aftaler, og det er der ikke ingen problemer i, heller ikke fra din samarbejdspartners side.

LØVEN

23. juli-23. august

Måske føler du, at du hele tiden går glip af alt det sjove. Det skyldes kun dit eget valg af eksil – evt. i sommerhus eller på sidelinjen. Du kan være med – måske bare via sociale medier. Mulighederne er mange, og det er kun et spørgsmål om at vælge. Husk du har brug for alenetid ind imellem.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Uanset om du holder ferie eller ej, så bør du følge dine indskydelser. Pludselige ideer kan poppe op, og du skal prøve dem af. De kan føre dig et skridt videre. Ønsker du at finde en kæreste, så har du gode chancer i weekenden. Derfor bør du ikke tøve, hvis du får en datinginvitation.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Du er social og har det fint med med venner og bekendte. Der er stor aktivitet, og det bekommer dig vel. Indimellem må du afse tid til familien og dens trivsel. Det er der ikke noget nyt i, men særligt i denne uge kan der dukke noget op, som du må tage dig af. Gør det ikke alt for kompliceret for dig selv.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du kan ikke lade være med at beskæftige dig med arbejde her midt i ferieperioden. Din bedre halvdel ønsker dit nærvær, så find en måde at fordele din tid på, så alle bliver tilgodeset. Det er gavnligt, hvis du formår at forklare vigtigheden af at få afsluttet dine opgaver på en saglig og nøgtern måde. Det vil alle sætte pris på.

SKYTTEN

23. november-21. december

Måske er du ude at rejse - måske ikke. Dit fokus er på udlandet eller på personer, der kommer udefra. Der vil være en del aktivitet med gæster fra en anden kultur, som du har valgt at guide rundt, der hvor du befinder dig. Du har det godt med at kunne overskue hverdagen og få den til at fungere – også selv om det er ferietid.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Du kommer i fokus i en særlig anledning. Normalt er det ikke noget, du bryder dig om, men lige i nu synes du, det er okay at være i centrum. Nogle særlige kontakter er gode til at underholde og informere dig om dine særinteresser; du har brug for input i din hverdag. Din partner/kæreste er utålmodig efter at holde ferie med dig.

Sponsoreret indhold