Ugens horoskop: Bubber fylder 55 år
Af astrolog Cathrine Oppenheim
Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.
Horoskopet gælder fra onsdag den 11. december til og med tirsdag den 17. december.
SKYTTEN
23. november-21. december
Du vil være kreativ med at finde på gaver til familien. De bliver helt sikkert anderledes, men det er nok mest dig, der finder det sjovt, mere end modtagerne af gaverne. Du vil gerne undgå alt det konventionelle – selv julemaden – og så er det måske slut med anden!
DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:
Casper U. Mortensen: Fylder 30 år den 14. december
Daniel Agger: Fylder 35 år den 12. december
Stine Bramsen: Fylder 33 år den 13. december
STENBUKKEN
22. december-20. januar
Midt på ugen kommer der en opgave/person, som du skal finde en beslutning omkring. Det kan måske være et videre samarbejde eller afslutning af det. Overordnet set har du lyst til at fortsætte, men kun på betingelse af at det er dig, der suverænt bestemmer.
VANDMANDEN
21. januar-18. februar
Du kan virke lidt hemmelighedsfuld i denne travle julemåned. Men det har nu ikke noget med julen at gøre. Du er stærkt optaget af indre processer, hvor et gennembrud er inden for rækkevidde. Lysten til at holde dig i baggrunden er blusset op, men du må træffe en afgørelse.
FISKENE
19. februar-20. marts
Du skal vænne dig til din nye situation. Du søger faste holdepunkter, men vent med at planlægge alt for meget. Du er begejstret over de muligheder, som ligger foran dig. Hvis du vil følge din impuls, bliver du nødt til at gøre noget andet, end du plejer.
VÆDDEREN
21. marts-20. april
Du er måske lidt virkelighedsfjern i disse dage! Du har det bedst i kendte rammer og har stor brug for fred og ro. Og det er svært i den travle højtidsmåned. Men en tur i hjemmebiografen, lidt meditation og yoga gør underværker i en travl hverdag.
TYREN
21. april-21. maj
Din tålmodighed bliver testet. Og dine holdninger, principper og almene livsforståelse bliver udfordret. Nye tider er ved at indfinde sig, og du skal finde din plads i tiden. Du kommer du til at bruge tid på at slippe de gamle tankemønstre og lad nye vokse frem.
TVILLINGERNE
22. maj-21. juni
Samarbejde er i fokus – på jobbet, i familien, i forholdet til dine venner og ikke mindst til din kæreste/partner. Find måder, hvor du kan finde et fælles fodslag med dem indtil den 28. december. Fuldmånen giver dine følelser ekstra volumen – gør noget godt for dig selv!
KREBSEN
22. juni-22. juli
Du er optimist og klarer presset i denne travle julemåned. Du oplever faktisk, at hverdagen er blevet roligere, og har du udfordringer med fysikken, så vil det sandsynligvis bedre sig. Sætter du hverdagen i system, så fungerer det for dig.
LØVEN
23. juli-23. august
Du nyder de mange tilbud og muligheder for at sætte kulør på tilværelsen. Prioriter dine interesser og især kærlighedslivet! Der er bud efter dig fra vennerne, som meget gerne ser, at du deltager i deres julearrangementer. Du kommer gerne til det hele!
JOMFRUEN
24. august-23. september
Familien skal tilgodeses. Du føler dig godt tilpas i vante rammer og sammen med familien i denne uge og gør måske noget ekstra ud af juleudsmykningen i år. Hvorfor? Fordi du har lyst til det! Har du nogle arbejdsting, der hober sig op, bør du klare det inden torsdag.
VÆGTEN
24. september-23. oktober
Der er nogle astrologiske aspekter, som peger på, at familien kommer særlig meget i centrum i denne uge. Er der nogle udfordringer her, vil det formentlig være dig, der kommer til at indordne dig under de traditioner, som f.eks. ældre medlemmer af familien ønsker.
SKORPIONEN
24. oktober-22. november
Kan du finde noget fritid i en travl tid, er det oplagt, at du tilgodeser dig selv. Det kan være oplevelsesorienteret – f.eks. at se en god film eller en udstilling, som inspirerer dig, og som pirrer de dybere følelser. Stærke farver og spændingsmomenter er vigtige ingredienser.