Kendte9. august 2023

Ugens horoskop: Mø fylder 35 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
Mø
MØ fylder 35 år den 13. august. Hip hip hurra!
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Møs kæreste, Mads Damsgaard Kristiansen, kæmper for et gennembrud

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

MØ fylder 35 år den 13. august. Stort tillykke fra hele redaktionen!

Horoskopet gælder fra onsdag den 9. august til og med tirsdag den 15. august.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Venter en oprydning? Så er der ingen undskyldninger! Smøg ærmerne op og kom i gang. Holder du ferie, så kan du bl.a. bruge nogle af dagene, på at kæmpe dig igennem de sager, der har hobet sig op. Nogle vil bruge deres ferie på sundere levevis, og hvis det er aktuelt, så vil du lykkes ganske godt med det, denne gang.

TYREN

21. april-21. maj

Du vil allerhelst gå dine egne veje og har ikke det store behov for at indgå eller overholde aftaler. Derfor må dine nære tackle, at du evt. melder fra. I stedet har du meget at se til i forbindelse med boligen, og i den forbindelse kan der være en eller flere personer i familien, som du støtter dig til, hvis du får brug for en hjælpende hånd.

DE FYLDER OGSÅ ÅR DE KOMMENDE DAGE

Nicolaj Kopernikus: Fylder 56 år den 9. august

Mikkel Beha Erichsen: Fylder 57 år den 11. august

Mads Mensah Larsen: Fylder 32 år den 12. august

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Ugen er særlig velegnet til ferie – holder du den hjemme, vil du tage fat på de mange opgaver i forbindelse med bolig eller familie. Du har idéer eller ønsker om at ændre på nogle ting – chancen er der – og du får stor succes, hvis du kaster dig ud i det. Sandsynligheden for, at én i familien, støtter op om dit projekt er stor.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Udvid ikke dine projekter eller bestående opgaver lige nu. Du risikerer at gabe over for meget, og det kan blive til frustration i stedet for fornøjelse. En person, der står dig nær, har behov for dit nærvær, og det vil du nok prioritere. I den forbindelse er det klogt at sætte nogle grænser eller lave nogle forventningsafstemninger.

LØVEN

23. juli-23. august

Der kan være sager, der ikke vil falde på plads, og du må bruge flere kræfter end normalt, for at få det til at fungere. Du er modtagelig overfor pæne ord, men her er det en slags magtkamp, og du må op på dupperne. Sidst på ugen er du tæt på en person, som søger din støtte – det kan du ikke modstå.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Har du endnu ikke holdt ferie, så er det på tide. Du vil især have fokus på rejser med sanselige tilbud. Det kan være wellness, kost og spirituelle emner, der tiltrækker dig, og du har meget nemt ved at tage nye indsigter ind. Du har masser af energi i disse dage og befinder dig godt, uanset hvor du er.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Tag det med ro. Du har ikke så meget energi til at drage omsorg for andre, så tilgodese dig selv. Aflys de aftaler, du ikke magter. Du orker ikke forpligtende møder. Senere står du muligvis i skyggen af en, som fylder meget og som næppe giver dig plads til at shine. Hold lav profil og vælg kampe med omhu.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du er meget optaget af en person, som du deler interesser med, og har næppe øje for andre eller andet. Det passer fint ind i dine planer, og du kan koncentrere dig om det væsentlige. Udveksling af informationer inspirerer dig, og du føler dig i dit rette element. Samvær kan være intenst, men du nyder det og mærker motivation.

SKYTTEN

23. november-21. december

Udnytte dagene til at få klaret dine opgaver, og du vil lykkes med det. Du ser i øjeblikket tilværelsen fra et andet og måske nyt perspektiv, og det får humøret i top. Fremtidsplaner synes mere konkrete, og selv om det er ferietid, kan du se nærmere på det næste halve års opgaver.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Det er et godt tidspunkt til at fordybe dig i nogle emner, som tidligere har været på tegnebrættet. Du har allerede samlet en del materiale ind, og nu har du tid til at se nærmere på det. Andres bedrifter fascinerer dig, og du vil selv gerne vil gøre en forskel for eftertiden. Det kan lyde ”stort”, men er værd at bruge tid på.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Det er værd at lytte til andres erfaringer. Normalt går du dine egne veje, men her ser du fordelen i at tage ved lære af andre. Overvejer du større indkøb, er det klogt at vente lidt og se, hvordan priserne udvikler sig. Lyt gerne til din intuition og find ud af, hvad du har lyst til, fremfor hvad der er fornuftigt.

FISKENE

19. februar-20. marts

Flere faktorer gør, at du føler dig helt på toppen. Nyd det og brug energien på at være sammen med andre. Der vil især være én, som du ser frem til at møde i weekenden. Der vil være en god kemi og snakken vil gå nemt. Har du lyst til et nærmere bekendtskab med vedkommende, så har du chancen nu.

Sponsoreret indhold