Kendte27. april 2022

Ugens horoskop: Per Pallesen fylder 80 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
Af
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Per Pallesen fylder 80 år den 30. april. Stort tillykke til Per og selvfølgelig også til resten af ugens fødselarer. Hip hip hurra!

Horoskopet gælder fra onsdag den 27. april til og med tirsdag den 3. maj.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Din økonomi og dit forhold til familien er i centrum. Du har flere midler, hvilket kan få dig til at investere. Husk, det er ikke alt der glimter, der er guld! En nærtstående person har givet dig stor inspiration og medvirket til, at du er begyndt at tænke anderledes.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Prinsesse Benedikte: Fylder 78 år den 29. april

Birthe Neumann: Fylder 75 år den 30. april

Oh Land: Fylder 37 år den 2. maj

FISKENE

19. februar-20. marts

Der sker meget, og du er glad for dine nye alliancer. Nu kan du mærke, at du har behov for at komme videre og udnytte de muligheder, der anes forude. Du må være forberedt på, at sommeren bliver meget aktiv, og du vil i den forbindelse begynde et nyt livskapitel.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Du bedst tilpas, hvis du kan være med på sidelinjen eller stå i kulissen. Du kan have tendens til at dagdrømme og forsvinde ud af fokus, hvilket dine nærmeste kan blive irriterede over. Du bør, når du har overskud, se nærmere på din økonomi.

TYREN

21. april-21. maj

Det kan være svært at tage beslutninger, for det er uklart i hvilken retning, du skal bevæge dig i. Følelser blander sig, og det er svært at være rationel og nøgtern. Men i ugens slutning finder du mod til at give dine meninger og måske også beslutninger til kende.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Opgaver bliver større end forventet, men du klarer det i fint, bl.a. fordi du kan trække på dine mange erfaringer. Sørg for at få klaret så meget som muligt inden ugens slutning, for nye evt. boglige projekter står for skud efter weekenden.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Du spekulerer på, hvordan du kan gøre nogle ting anderledes. Får du nogle ideer, bør du prøve dem af. Foråret trækker i dig, og det kan betyde, at du tager havetøjet på og går i gang. Har du ikke adgang til have, så tag en tur i skoven eller bare ud i naturen.

LØVEN

23. juli-23. august

Intet er sikkert. Jobanliggender, er f.eks. langt fra i den sikre afdeling. Skulle du pludselig befinde dig i en ny situation med dit job, bør du se konstruktivt på det. Det kan føre til nye muligheder. Er du ikke længere på jobmarkedet, må du komme videre – evt. i en ny livsretning.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Det tager lidt tid, før du tør stole på det, du mærker, men ikke kan bevise. Dine sanser er skærpede. Følelser er i spil, hvilket du især er underlagt i starten af weekenden. Du er ikke bange for at give dig hen. Lørdag og søndag bliver du gladere og lettere i humøret.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Gør noget godt for dig selv – tag i et wellnesscenter og prøv samtlige behandlinger. Du kan næppe få nok! Pleje af krop og sjæl er lige hvad, du trænger til. Forhold i familien bedres, og du kan i den sammenhæng forbinde dig med familiemedlemmer.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Alt, der stimulerer dine sanser, tiltrækker dig i øjeblikket. Det skal være nænsomt, roligt og motiverende. Kærlighed kan virke beroligende, så har du mulighed for at få gode oplevelser med den du elsker, og I kan nå nogle sjæledybder sammen.

SKYTTEN

23. november-21. december

Der er stadig meget at se til. Især de kvindelige medlemmer af familien gøre opmærksom på sig selv og sprede god stemning. Ønsker kan blive imødekommet ,og der kan komme meget fordelagtige muligheder i spil. Er alle enige, kan det tilføre energi til familien.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Du kan savne selskab. Det kan få dig til at være opsøgende, og der er noget at hente. Et møde med en person i weekenden er med til at løfte dit humør. Hvis du kan komme til at dyrke nogle af dine interesser, så vil du få ro til at udfolde dig og være produktiv.

Sponsoreret indhold