Kendte17. marts 2021

Ugens stjerner: Iben Hjejle fylder 50 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 17. marts til og med tirsdag den 23. marts.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Du har mange bolde i luften, og din kreativitet er stor. Mange idéer tænkes, og du formår at fastholde de vigtigste og omsætte dem i praksis. Familiemedlemmer har en stor indflydelse på dig, og du gør, hvad du kan, for at gøre alle tilpas. Men du skal selv bestemme farten.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Mille Dinesen: Fylder 47 år den 18. marts

Claus Elming: Fylder 52 år den 20. marts

Mathilde Norholt: Fylder 38 år den 22. marts

FISKENE

19. februar-20. marts

Du trives bedst i egne rammer for tiden. Du bruger meget tid på at udtænke nye planer. Du får en del opmærksomhed i denne uge, hvilket du så må finde dig i, for du bliver forstyrret. Din nærmeste partner træder nærmere og vil gerne gøre dig tilpas.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Beslutninger tages hurtigt. Måske når du ikke at få gennemtænkt det hele, og det kan give udfordringer. Derfor kan du, hvis du er villig til at sænke farten og gå i tænkeboks, lette dig selv for unødige bekymringer, når du ved, at du har gjort dit forarbejde grundigt.

TYREN

21. april-21. maj

Tanker og følelser går hånd i hånd, og du får bekræftet, at der er en god idé, hvis du får klaret alle dine hængepartier. I weekenden vendes din opmærksomhed andre steder hen, og et nyt kapitel kan begynde. Tempoet skrues op, og du lander i virkelighedens verden.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Endnu flere opgaver tårner sig op. Vær lydhør over for de signaler, du opfanger, og sæt kursen derefter. Der kan være flere veje at gå, så brug din intuition. Har du flere job kørende, så gælder det om at forene dem fremfor at prøve at adskille dem.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Din intuition er særlig skærpet. Du stortrives i en tankeverden, hvor billeder eller symboler er vigtige. Livets større sammenhænge falder på plads for dig, og en samarbejdspartner melder sig. Sammen kan I udbrede nogle interessante budskaber.

LØVEN

23. juli-23. august

Du genvinder din styrke efter en tid, hvor du har været underlagt stærke følelser. Din vitale kraft er mere mærkbar end længe. I weekenden mærker du et stemnings- og temposkift, og du vil fremover betragte tilværelsen fra et helikopterperspektiv.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Der kommer mere fokus på parforhold og samarbejde. Du giver dine nærmeste mere opmærksomhed. Din partner er lidt fraværende i øjeblikket og er knap så interesseret i at ordne praktiske opgaver. Her kan du gøre dig gældende med gode idéer til fornyelser.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Du har både overskud og energi nok selv til at klare dine opgaver. Er der områder, hvor din livskvalitet kan bedres, er der også mulighed for det. I weekenden mærker du et stemningsskift, hvorefter det bliver nemmere at tage beslutninger, men ikke uden andres billigelse.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du strammer op på boligområdet – med renovering eller udvidelser. Familiemedlemmer kan kræve mere opmærksomhed. Du har mange ideer, men det er ikke det rette tidspunkt at offentliggøre dem. Vent, til du har et større overblik over dem.

SKYTTEN

23. november-21. december

Der er mere end almindelig fokus på familie- og boligområdet. Gamle planer kommer igen på bordet. Men der er stadig usikkerhed om dem, så det er en god idé at vente på klarhed. Ønsket om at bo tæt på naturen er måske stort, men måske er det hele bare en fiks idé?

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Dine tanker og intuition følges ikke ad, så vær ekstra opmærksom, når du handler, så du får dig selv med i det. Har du økonomiske dispositioner, du skal have klaret, kan du ikke regne med stabilitet, når det f.eks. gælder større investeringer. Situationen ændrer sig hele tiden.

Sponsoreret indhold