Ugens stjerner: Pierre Emile Højbjerg fylder 26 år
Af astrolog Cathrine Oppenheim
Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.
Horoskopet gælder fra onsdag den 4. august til og med tirsdag den 10. august.
VANDMANDEN
21. januar-18. februar
Samarbejde er i fokus, og det kan være dig, der ikke er fleksibel nok i et særligt anliggende. Du har svært ved at slække på dine principper, men måske du alligevel bør overveje det en ekstra gang. Det kan få tingene til at glide på en konstruktiv måde.
DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:
Sisse Fisker: Fylder 45 år den 8. august
Malene Schwartz: Fylder 85 år den 10. august
Richard Ragnvald: Fylder 74 år den 10. august
FISKENE
19. februar-20. marts
Der er fokus på dit velbefindende, og har du nogen udfordringer, vil det være et godt tidspunkt at gøre noget aktivt ved det. Det kræver, at du lægger din livsstil om, og det er måske en større udfordring. Meditative sysler og skuen indad er helt på sin plads.
VÆDDEREN
21. marts-20. april
Det handler om de praktiske gøremål, så smøg ærmerne op, og klargør eller afslut nogle projekter, så du er parat til næste ”sæson”. En partner får pludselig en god idé, du kan bruge i den daglige rutine. Et økonomisk anliggende kan blive aktuelt – det er bestemt positivt.
TYREN
21. april-21. maj
Genoptag gamle interesser. Øv, så du genoptræner det, du tidligere har mestret. Kærligheden kan være et fokuspunkt, og er du åben over for nye kontakter – evt. på date – vil du blive overrasket over, at det er nemt, og at du stadig kan blive blæst bagover af følelser.
TVILLINGERNE
22. maj-21. juni
”Hvad hjertet er fuld af, flyder munden over med”, lyder et ordsprog, og det kan være sagen i en nøddeskal for dig. Lysten til at foretage dig noget anderledes og utraditionelt er markant, og når du har det sådan, så sørg for, at ugen er varieret i aktiviteter.
KREBSEN
22. juni-22. juli
Din økonomi er i centrum – sæt dig grundigt ind i love og regler i den forbindelse. Partnerskab kan være involveret og måske også være en udfordring. Vigtigst må være, at den nære tilknytning prioriteres, og økonomien kommer i anden række.
LØVEN
23. juli-23. august
Du kan være lidt rastløs og urolig, og det kan ikke undgå at påvirke din evt. partner. Det kan være gavnligt, hvis du kan forklare, hvad din uro skyldes. Har det noget med forholdet at gøre, så er tiden velegnet til at få talt sammen om det, som evt. ikke fungerer optimalt.
JOMFRUEN
24. august-23. september
En ting er, hvad du har i tankerne, en anden er, om du fører det ud i livet? Gør noget andet, end du plejer, for at få lidt variation i tilværelsen. Utålmodigheden er stor, så du risikerer at handle overilet uden at få tænkt dig om. Altså: Ro på, og hold hovedet koldt!
VÆGTEN
24. september-23. oktober
Du kan godt lide at have kontrol, men du kan ikke holde øje med alt, så vær åben over for nye muligheder, som dukker op, når du mindst venter det. Det kan være i forbindelse med din økonomi, at du kan gøre noget andet og mere, end du plejer.
SKORPIONEN
24. oktober-22. november
Ugen er velegnet til at være sammen med vennerne eller arrangere noget i dit netværk. Det kan også være, at du bare skal hænge ud og tænke tanker og få nye idéer til fremtidige projekter. Uanset hvad så har du godt af at slappe af og finde en rolig rytme i ferien.
SKYTTEN
23. november-21. december
Opgaver fra foråret dukker igen op, og det er tid til at foretage lidt større research. Du har tid nok, da du først behøver at aflevere eller afslutte ved årsskiftet. Udlandet, eller sager, der har med udlandet at gøre, vil med stor sandsynlighed komme i fokus i denne uge.
STENBUKKEN
22. december-20. januar
Din økonomi er omdrejningspunktet. Offentlige ydelser kan være involveret i sagen, og der kan nemt komme kurrer på tråden. Det bedste, du kan gøre, er at finde så meget dokumentation frem som muligt for på den måde at få det, som retsmæssigt tilfalder dig.