Kendte21. april 2020

”Ugly Betty” America Ferrera overvældet af glæde: - Jeg havde ingen ide om, hvor meget jeg ønskede det

I disse coronatider er der rigtig mange ting, der er anderledes og skal gribes an på en helt ny måde. Det gælder også for fødselsdage, som mange, trods alderen, alligevel gerne vil fejre med de nærmeste. Derfor skulle Hollywood-stjernen da heller ikke glemmes, trods den globale coronakrise
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega620917_020.jpg
 Foto: MEGA

Det er bestemt ingen hemmelighed, at rigtig mange ting er svære for de fleste i disse tider.

Større forsamlinger er forbudt, der må ikke krammes, og så er der er ingen, der på samme måde som før, som kan fejre hverken små eller større begivenheder i livet.

Og det gælder altså også alle de store Hollywood-stjerner, der må ty til andre metoder.

Derfor besluttede ”Ugly Betty”-stjernen America Ferreras mand, Ryan Piers Williams, at hun skulle overraskes på en helt speciel måde, så hun alligevel kunne få sang og kage på sin 36-års fødselsdag.

Han havde nemlig arrangeret en stor fest for sin gravide kone på Zoom, hvor alle hendes nærmeste var til stede for at sige tillykke.

- Jeg er nødt til at være ærlig, jeg har set en million af de her slags post og tænkt; ”hvordan kan det være sjovt?”. Men som du kan se på de her billeder, så var jeg fuldstændig overvældet af glæde og kærlighed! Jeg havde ingen ide om, hvor meget jeg ønskede at være sammen med mine nærmeste og se de ansigter, jeg elsker allermest, skrev stjernen til en række billeder fra festen på hendes Instagram.

Manden havde formået at holde festlighederne skjult for America Ferrera, der ikke havde nogen anelse om, at hendes fødselsdag ville blive fejres trods karantænen.

Og af hvad der kan ses på opslaget, så havde de to da i hvert fald kage nok til festlighederne - trods ingen gæster kunne nyde et stykke med parret.

- Du gav mig kærlighed og kage, og så endte det hele med en virtuel dansefest. Du er den bedste. Jeg er så taknemmelig for venskab og kærlighed, sluttede hun af i opslaget.

Sponsoreret indhold