Uheld på dansegulvet: Nu forklarer Camilla Dalsgaard
LÆS OGSÅ: Jan Linnebjerg om "Vild med dans": - Jeg ville skide i bukserne
Aftenens tema var i værternes tegn, og de havde derfor også fået lov til at uddele rekvisitter som parrene skulle danse med.
Men det faldt ikke i god jord hos alle parrene.
Camilla Dalsgaard og Philip May var de "heldige" vindere af fire lommelygter, som de skulle koreografere ind i deres quickstep - og det var bestemt ikke en let opgave.
Undervejs i dansen tabte Camilla Dalsgaard den ene lygte og fik sparket den ud af dansegulvet, hvilket fik slået Philip May en smule ud af kurs.
- Da jeg drejer ud, sidder jeg fast i Philip, så røg den på jorden, og jeg måtte sparke den væk, siger Camilla Dalsgaard.
Frustrationen var tydelig at mærke efter dansen, lommelygterne gjorde ondt - det var ikke en ønske rekvisit, lod parret forstå.
- De var hamrende irriterende at have på, og vi ville have dem med i hele dansen. Vi ville ikke bare lægge dem, siger han.
Alligevel fik de stor ros for Lene James Mikkelsen, der synes at det var en flot scene, parret havde skabt med blinkende lygter i hele salen.