Kendte12. marts 2015

Uhyggeligt! Er der spøgelser på disse snapchat-billeder?

Snapchat-billederne går lige nu verden rundt
Af af
Snapchat med spøgelser? Hvad mener du?
Snapchat med spøgelser? Hvad mener du?



Måske er du én af de tusindvis af danskere, der flittigt sender snaps af alt fra din leverpostejmad til den sjove aften i byen. Men måske du får mindre lyst til at bruge Snapchat, efter at du har læst denne historie.

For disse piger er overbeviste om, at et par vaskeægte spøgelser har sneget sig med på deres snaps.

Det skriver det britiske medie Mirror.

14-årige Grainne Dowdall fra Irland er én af de piger, der for nyligt oplevede, at en uvelkommen og ret så uhyggelig 'væsen' sneg sig med på hendes snap.

Den 14-årige pige fra byen Newry i Irland ville bare sende et uskyldigt her-står-jeg-bare-i-mit-jogging-tøj-snap, men i baggrunden sneg der sig ifølge familien en ubuden gæst med på billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e168b51fd3d44a07b23ec815d0bb036a.jpg



Grainne Dowdalls snap

Det ligner da også, at et spøgelseslignende ansigt lurer ved pigens vindue. Selv opdagede 14-årige Grainne Dowdall ikke noget pudsigt eller bemærkelsesværdigt, da hun tog billedet, men vennen opdagede det straks. Vennen skyndte sig at tage et screendump og sende billedet retur - ganske chokeret.

Grainne Dowdalls søster tilføjer, at det ikke er første gang, at Dowdall-familien oplever mystiske og uforklarlige ting i deres hjem.

- Det er så skræmmende. Vores hus er kun omkring 10 år gammel, men de seneste måneder har vi oplevet flere mystiske ting som stemmer og fodtrin, siger søsteren ifølge det britiske medie.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/33b4ae852fe7455cab635821eb7fd4f0.jpg



Bethany Harveys snap


Det andet 'skræmmende' snapchat-billede er taget af en anden teenager fra Irland. Bethany Harvey ville bare tage et snap sammen med sin nevø og kunne med egne ord ikke tro, hvad der pludseligt dukkede op på billedet: Omridset af en pige i en lilla kjole, der sidder med foldede hænder.

- Jeg tog et billede af mig og min nevø, men min søster hoppede ind foran kameraet, så jeg skrev 'fotobombet' til billedet, forklarer Bethany Harvey ifølge det britiske medie.

Bethany Harvey tilføjede billedet til dét, der hedder "Min historie". På den måde kunne hendes snapchat-venner se det glade familiebilede resten af dagen.

Det var først senere på aftenen, at hun til sin skræk opdagede den ekstra person. Lige som den anden pige fortæller Bethany Harvey også, at der er sket mystiske og uforklarlige ting i hjemmet.

- Jeg går ikke ind i stuen, hvis det er mørkt, for jeg er bange for at se noget, siger den unge pige.

Hvad mener du? Er det noget overnaturligt, der har sneget sig med på billederne? Deltag i debatten på SE og HØRs Facebook-side.

Post by SE og HØR.

Sponsoreret indhold