Ukrainske flygtninge flytter ind hos Irina og Faustix
Det er ingen hemmelighed, at der hjemme hos “The Olsens” bliver fulgt ekstra godt med i krisen i Ukraine.
Irina Olsen er født i Ukraine, og hun har flere venner og familiemedlemmer, som stadig opholder sig i det krigshærgede land.
Alt imens hendes fædreland er under angreb fra Rusland, sidder familien hjemme i Danmark og ser på.
Men nu træder de for alvor ind og hjælper til.
Familien har nemlig valgt åbne deres hjem for flygtninge.
Det fortæller Faustix på Instagram.
– Der er lidt drøn på herhjemme. Vi har lige hentet 2 ukrainske flygtninge i København i dag, som skal bo hos os indtil videre, skriver han og forsætter.
– Så de sidste par dage har gået med at gøre klar til dem, skriver Faustix.
Det er utvivlsomt en hård periode for Irina Olsen, der blot har kunne se på, mens hendes familie og venner er i fare.
– Det er helt forfærdeligt. Jeg græder on and off hele tiden, siger Irina til SE og HØR i kølvandet på krigens udbrud.
– Vi har venner og familie spredt ud over hele Ukraine, og der hvor vi kommer fra – der er den tredje største by, der er det rigtig slemt. De har ikke sovet overhovedet, fordi man ikke ved, hvad der kommer til at sker.
Irinas mor er uddannet læge, og hun bor i Danmark. Men hendes kompetencer er ikke til meget gavn for det ukrainske folk, når hun er i Danmark.
Derfor overvejer hun at tage til Ukraine for at hjælpe.
I forbindelse med DR-programmet “Tæt på sandheden” blev der sendt en sketch om, hvordan Danmark behandler ukrainske flygtninge sammenlignet med andre flygtninge.
Og den fik i den grad Irina til at rase.
Men nu har familien selv valgt at tage sig af flygtninge fra Ukraine, og der bliver med garanti taget sig godt af hjemmets to nye beboere.