Kendte12. november 2020

Ulf Pilgaard er blevet forelsket

Den folkekære skuespiller Ulf Pilgaard er blevet forelsket igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pilgaard.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Kærlighed kender ingen alder. Det må 79-årige Ulf Pilgaard være bevis.

Den folkekære skuespiller, som fylder 80 den 15. november, har nemlig fundet sig en kæreste, som er 24 år yngre end ham selv.

Hun hedder Annette og er 55 år, men parret går langsomt frem, fortæller revy-legenden til Billed-Bladet.

- Ja, jo, jeg ser en, der er speciel, men i min alder skal man jo være lidt forsigtig. Der kan ske så meget. Hun kunne jo også – mod forventning naturligvis – blive træt af mig. Vi går stille frem, siger Ulf Pilgaard.

Ulf Pilgaard var sammen med sin kone Gitte, indtil hun gik bort i 2016.

interview skabte bølger

I et dybegående interview med Hassan Preisler fortalte Ulf Pilgaard i sommer om sit sexliv.

Her gjorde han det blandt andet klart, at hvis han skulle have en kæreste, ville det være en yngre dame. Derudover gav han også Preisler sextips.

– Hvis man bruger sin fantasi, så er der ud over medicinske hjælpemidler alle mulige andre måder at dyrke sex på. Du vil sagtens kunne give din partner en orgasme, no problem.

- Hvorfor begrænse sig selv? Du kan sagtens gøre din partner begejstret og glad på tusind måder, havde jeg nær sagt. Der er jo oralsex plus alt det legetøj, der findes. Mulighederne er utallige, sagde Ulf Pilgaard.

Sponsoreret indhold