Kendte17. februar 2020

Ulf Pilgaards sidste cirkusrevy: Dronningen abdicerer

Men Pilgaard går ikke på pension, understreger han. Den evigt brune legende fortsætter, til han segner.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pilgaard.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den mandhaftige udgave af dronning Margrethe abdicerer fra sin trone i Cirkusrevyen – og vinker sirligt farvel til hele sit kongerige.

Ulf Pilgaard, 79, er i år at finde på de skrå brædder til sin allersidste Cirkusrevy.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/price.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Revyens mangeårige kapelmester James Price, 60, lavede marokkansk gryderet til årets revyfolk i Klithuset i Dronningmølle. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Dermed bliver det et farvel til mange årtiers grineflip. Ikke mindst Ulfs mange parodier på dronning Margrethe vil blive savnet.

Cirkusrevyen 2020 har allerede solgt over 82.300 billetter, og dermed er der rift om at få lov at se Ulf på scenen i teltet på Dyrehavsbakken en allersidste gang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/cirkusrevyen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

I sin sidste cirkusrevy får Ulf både gamle kendinge og nye ansigter omkring sig. Fra venstre er det velkendte Niels Ellegaard, 57, debutanten Mille Lehfeldt, 40, den erfarne kapelmester James Price, Ulf Pilgaard selv, revychef og scenesøster Lisbet Dahl, 73, og endelig endnu en debutant i form af Carsten Svendsen, 40. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det var en svær beslutning, men jeg føler, jeg har truffet den rigtige.

Jeg kan stadig stå på benene, og jeg har stadigvæk så meget power, at jeg kan komme ud over rampen.

Men jeg kan jo heller ikke løbe fra min alder. Selv om jeg hele tiden har haft Bent Fabricius-Bjerre som ideal. Men der følger nogle skavanker med alderen. Man slipper ikke for det.

Så hellere slutte, mens legen er god, siger Ulf, da SE og HØR møder ham til årets præsentation af Cirkusrevyen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hoeybye_og_fauerby_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Venne- og kollegaduoen Laus Høybye, 41, og Jakob Fauerby, 42, var med til præsentationen af Cirkusrevyen. De skriver materiale til årets revy og danner sammen med Mille Lehfeldt satiregruppen PLATT-FORM. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Margrethes alter ego

Og faktisk har legendariske Pilgaard flere ligheder med Margrethe.

Ulf er for eksempel jævnaldrende med majestæten, der også fylder 80 i år – den 16. april, mens Ulf runder syv måneder senere, den 15. november.

– Det var mere eller mindre tilfældigt, at jeg kom til at spille Margrethe.

Den allerførste gang var, da hun var kronprinsesse og blev forlovet med prins Henrik. Og den eneste grund til, jeg spillede hende, var, at jeg er så høj.

Margrethe blev hele tiden beskrevet som høj, og da jeg var høj, så passede det. Plus at det i sig selv altid er morsomt at se en herre i dametøj.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronningen.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Ulf i egen høje majestæt – som dronning Margrethe i 2016. Mon ikke vi også får dronning Ulf at se en sidste gang denne sommer? (Foto: Birger Storm)

I de første år kom der læserbreve om majestætsfornærmelse. Folk var rasende. Men sådan noget rykker sig hele tiden. Det sjove er jo at anbringe dronningen i hverdagssituationer, siger Ulf.

Pilgaard har også 40-års jubilæum i år. Men det betyder på ingen måde, at han har tænkt sig at gå på pension.

– Nu håber jeg, der bliver tid til andre ting, som kunne være film. Det er jo en af forcerne ved vores branche. Man kan blive ved, til man segner. Det vil jeg gøre.

Jeg har jo ikke noget problem med at huske og så videre. Det her er min kæphest: I alle lande omkring os bruger man altså de skuespillere, man har, også selv om de er over 80 år. De er stanghamrende gode!

Men det kan man ikke finde ud af i Danmark. Hvis du er over 60 år, så er du færdig. Det er håbløst, mener han.

Ældes med ynde

Ulf er dog også selv godt klar over, at han i den grad ældes med ynde.

– Folk har også så travlt med, om jeg farver håret og så videre. Gu' gør jeg ej!

Når jeg får gråt hår, så får jeg gråt hår.

Men et eller andet sted så ser man nok lidt yngre ud, og det kan jeg jo takke min herre, min gud for.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pilgaard_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ulf er som sædvanligt lidt brunere end de fleste andre danskere. For tiden skyldes det, at han netop har været på ferie på De Kanariske Øer. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Jeg kan jo godt selv se, at det er mærkeligt. Jeg kan jo se på mange af mine klassekammerater og studenterkammerater – jamen de er jo hvidhårede alle sammen, siger Ulf Pilgaard med et smil.

Sponsoreret indhold