Kendte29. oktober 2024 (opd. 29. oktober 2024)

Ulf Pilgaards største rolle skabte rørende øjeblik: Her fik han personlig gave fra dronning Margrethe

Ulf Pilgaard var eminent til at imitere dronningen og gjorde det med bravur i en menneskealder. Til sin sidste forestilling blev han tilmed overrasket af majestæten selv
Her fortæller Ulf Pilgaard i 2020, hvordan han endte med at blive dronning Margrethe.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Nye detaljer om Ulf Pilgaards død: Hun ringede 112

Nogle husker måske hans gennembrud på revyscenen. Året var 1970, og Ulf Pilgaard brød – ligesom publikum – sammen af grin, da han pludselig havnede i en improviseret dans med Dirch Passer.

Andre husker måske hans ikoniske revyøjeblik fra 2006, hvor han optrådte med – og blev hyldet for – et modigt nummer om Muhammed-krisen.

Men alle er formentlig enige om én ting: At Ulf Pilgaard – trods sine mange ikoniske revyøjeblikke – især vil blive husket for ét nummer: Hans parodi på dronning Margrethe.

Ulf Pilgaard er død mandag 28. oktober 2024. Han blev 83 år gammel.
Storrygende bedstemor med tvillingerne i 2011.
 Foto: Birger Storm

Han gjorde det til perfektion, og det var som altid dette nummer, der fik publikum i Cirkusrevyen til at knække sammen af grin.

Ulf Pilgaard, der døde mandag, har tidligere fortalt, at det var et rent tilfælde, at han endte med at blive hele Danmarks dronning i Cirkusrevyen.

- Den allerførste gang var, da hun var kronprinsesse og blev forlovet med prins Henrik. Og den eneste grund til, jeg spillede hende, var, at jeg er så høj, har Ulf Pilgaard tidligere fortalt.

Ulf Pilgaard brød ud i spontant smil, da dronning Margrethe overraskede ham.
Ulf Pilgaard brød ud i spontant smil, da dronning Margrethe overraskede ham.
 Foto: Mikael Rieck

Ulf Pilgaard var 196 centimeter høj.

- Margrethe blev hele tiden beskrevet som høj, og da jeg var høj, så passede det. Plus at det i sig selv altid er morsomt at se en herre i dametøj.

Ulf Pilgaard er død mandag 28. oktober 2024. Han blev 83 år gammel.
Ifølge Ulf Pilgaard var der en ganske banal grund til, at han endte med at spille dronning Margrethe - han havde højden til det, har han tidligere fortalt i SE og HØR.
 Foto: Mikael Rieck

Med tiden blev dronningeparodien den mest elskede i revyen. Men sådan var det nu ikke i begyndelsen, røbede Ulf Pilgaard sidenhen:

- I de første år kom der læserbreve om majestætsfornærmelse. Folk var rasende. Men sådan noget rykker sig hele tiden. Det sjove er jo at anbringe dronningen i hverdagssituationer, sagde Ulf i 2020 til SE og HØR.

Ulf Pilgaard og H.M. Dronningen i Cirkusrevyen.
Ulf Pilgaard og dronningen i Cirkusrevyen. Hun havde et askebæger til ham.
 Foto: Mikael Rieck

Ulf Pilgaard nåede at gøre kærligt grin med majestæten i 40 sæsoner – og da han udbrød ”Gud bevare Danmark” for allersidste gang i Cirkusrevyen i oktober 2021, skete der både noget rørende og uforglemmeligt:

Pludselig trådte den rigtige dronning Margrethe ind til scenen, hvortil en forbavset og forbløffet Ulf udbrød ”ej, ej”.

Med sig medbragte dronning Margrethe foruden smil og latter en gave til den dengang 80-årige Ulf Pilgaard: Et askebæger med et monogram.

- Men jeg ryger ikke mere, udbrød en lykkelig Ulf Pilgaard efterfølgende til BILLED-BLADET.

Det blev hans livs rolle

Sponsoreret indhold