Kendte3 timer siden

Ulla Terkelsen rørt til tårer på live-tv

Den erfarne tv-journalist blev tydeligt berørt, da hun blev stillet helt særligt spørgsmål
Ulla Terkelsen kæmpede med at holde tårerne tilbage i TV 2-udsendelse forleden.
Ulla Terkelsen kæmpede med at holde tårerne tilbage i TV 2-udsendelse forleden.
 Foto: Mikael Rieck

Det er ikke nogen hemmelighed, at Ulla Terkelsen er en tough kvinde.

Hun har i årevis rejst jorden rundt for at rapportere fra verdens brændpunkter, hvor hun på kort og kontant vis har dækket alt fra krige til royale begivenheder.

Forleden kunne den 80-årige journalist dog ikke helt holde følelserne på afstand.

Her kæmpede hun nemlig med at holde tårerne tilbage, da hun medvirkede i TV 2-programmet "Verden i opbrud", hvor politikere, eksperter og korrespondenter diskuterede verdenssituationen.

Det skriver Billed-Bladet.

Ifølge ugebladet var det et afsluttende spørgsmål fra værten Natasja Crone, der fik Ulla Terkelsen til at blive gevaldigt bedrøvet.

Spørgsmålet lød således: "Hvad kan vi egentlig lære af den situation, vi står i lige nu?"

- Jeg tror først og fremmest, man skal bevare sin kritiske sans og holde sig så godt orienteret, som man overhovedet kan, svarede den garvede udenrigskorrespondent, mens stemmen knækkede, og hendes øjne blev våde.

- Og så skal man holde modet oppe. Mod i gammeldags forstand. ”Kæmp for alt, hvad du har kært”-mod. Det, tror jeg, er meget vigtig. Vi kan få brug for mod i den kommende tid, fortsatte hun.

- Jeg kan se, at du bliver rørt nu, konstaterede Natasja Crone, hvortil Ulla Terkelsen bekræftede.

– Ja, for jeg synes, det er farligt det, der sker, lød det.

Sponsoreret indhold