Kendte26. december 2020

Ulla Terkelsen: Sex med kolleger

Tv-koryfæet afslører, at hun har haft “sex med gud og enhver mand” – på ALLE sine arbejdspladser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ulla_2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Hun har ikke ligget på den lade side. Hverken når det kommer til arbejde eller sex. Ulla Terkelsen, 76, har taget for sig af retterne.

Det afslører hun i den nye samtalebog “Den eneste gyldige grund til ikke at komme er, at du er død”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulla_1_1.jpg
 (Foto: Forlaget 28b)

Ulla er lige nu aktuel i ny samtalebog med Ghita Nørby, 85. (Foto: Forlaget 28b)

– Jeg har haft massevis af seksuelle affærer med kolleger på alle de arbejdspladser, jeg har været på. Folk, jeg har rejst med, Gud og enhver mand, siger Ulla Terkelsen i bogen.

Samtalerne har Ulla med skuespilleren Ghita Nørby, og de to damer taler om alt fra sex til døden. Begge kvinder mener ikke, at de har lidt under mænds seksuelle tilnærmelser gennem tiden. Tværtimod har de spillet med. Ulla mener, at hendes generation var mere optagede af at tage for sig af retterne og være frigjorte i deres tilgang til sex.

Forholdet til sønnen

Det er noget af en ærlig bog, hvor kvinderne fortæller om deres kamp mellem karriere og privatliv. Ulla fortæller også om sønnen Nicholas, som hun har med den engelske journalist Guy Hawtin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulla_4_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Inviterede sig selv til jul
Det er ikke altid nemt at være udfarende reporter, når højtiderne kommer. For nogle år siden endte Ulla næsten med at skulle være alene til jul, fordi hendes søn og svigerdatter ændrede planer.
– Jeg kontaktede Birgit Ring, min gode ven og assistent på TV 2, og hun og hendes mand, de holdt jul alene i deres hjem i Hørsholm. Jeg sendte dem blomster og sagde: “Jeg kan tage champagne med”. Det var okay med dem, siger Ulla.
– Og jeg sagde til mig selv: “Det her er prisen, men det er en absurd situation, det er juleaften, og jeg sidder mutters alene i en taxa på Hørsholm-motorvejen og fører en samtale om den kurdiske situation med min taxachauffør. (Foto: Dan Mariegaard)

– Min søn, Nicholas, har sagt til mig, at han følte, at hans fars næste kone var mere interesseret i ham, end jeg var, da han voksede op. Det var en ordentlig en at få. Smask. At stedmor var mere betydningsfuld, siger Ulla.

I dag har TV 2-korrespondenten fået et godt forhold til sin voksne søn, og nøglen til det venskab har været ærlighed. Ulla fortæller, at hun aldrig har forsøgt at lade, som om hun var en bedre mor end den, hun var.

Savner Jørgen

I 2009 blev Ulla Terkelsen ramt af stor sorg, da hendes mangeårige partner, TV 2’s redaktionschef, Jørgen Grunnet, døde.

I bogen afslører hun, at Jørgen hører til den skare af mennesker, som hun stadig tænker på – og taler med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulla_2_1.jpg
 (Foto: Aller Media)

Jørgen Grunnet var Ullas store kærlighed. Han døde i 2009, mens hun var i USA. (Foto: Aller Media)

– Jeg taler stadig med de døde. Samtalerne fortsætter. Med onkel Børge og onkel Harald, med min mor, der døde som 92-årig på sit plejehjem, og med min far, der blev 68 år. Og med Jørgen Grunnet. Han havde levet et hårdt liv med alkohol og smøger og var meget syg til sidst. Han blev i januar 2009 indlagt på palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital.

Det var samtidig med, at jeg var i USA for at dække indsættelsen af Barack Obama. Det er i sig selv en begivenhed, når en amerikansk præsident tiltræder, men her var der endda tale om den første sorte præsident i historien, så det var noget særligt. 20. januar, selve dagen for indsættelsen i Washington D.C., var en isnende kold dag med lav sol og klar luft. Jeg fik under min dækning løbende sms’er fra Jørgen på hospitalet. “Hvor står du?” “Hvad sker der?” Den slags, fortæller Ulla.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulla_3_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Sådan vil jeg dø
– Når man har en bestemt alder, er døden ikke en tragedie. Jeg tænker tit på, at jeg elsker at køre i tog. Da jeg var barn i Aarhus, boede vi som nævnt tæt på banelegemet. Der var en skrænt, som førte ned til skinnerne, og der måtte vi ikke lege, det var farligt, så vi legede naturligvis kun der.
Jeg drømte om alt det, der lå for enden af skinnerne, de steder, man kunne tage hen. Jeg kan lide tog. At sidde der og se landskabet glide forbi, mens jeg er undervejs. At spørge en nydelig mand, om han ikke vil hjælpe mig med min bagage. I de tyske tog er der endda servering. Det kunne være skønt, hvis det sluttede sådan. I et tog med et glas god sekt, mens verden langsomt forsvandt, siger hun. (Foto: Hanne Juul)

To dage efter døde Jørgen.

– Jeg var der ikke, da han døde, og det skal man måske være, men sådan var det ikke for os, siger hun.

Sponsoreret indhold