Kendte25. oktober 2023

Ulrik Wilbek kørte ind i bil, lige inden han sygemeldte sig

Pludselig fungerede kroppen ikke, og Viborgs borgmester kørte ind i en parkeret bil, inden han måtte trække stikket og sygemelde sig fra jobbet
Ulrik Wilbek taler nu ud om sin sygemelding.
Ulrik Wilbek taler nu ud om sin sygemelding.
 Foto: Flemming Jeppesen

I september måned meddelte Viborgs borgmester og tidligere landsholdstræner Ulrik Wilbek, at han sygemeldte sig og først vender tilbage igen 1. november.

Det begyndte i det små med tegn på stress, men til sidst måtte Wilbek trække stikket, efter han blev opmærksom på, hvor galt det stod til.

Han fortæller til Viborg Stifts Folkeblad, at han til sidst havde det dårlige fysisk, og var på stadiet inden stress, inden han lyttede til kroppens signaler.

Men inden det, kunne det være gået helt galt, forklarer han selv.

– I weekenden op til min sygemelding stod jeg så pludselig i et supermarked uden at ane, hvad jeg skulle. Da jeg senere kørte min bil ind i en anden, parkeret bil med én kilometer i timen, kunne jeg mærke, at det her, det går sgu ikke. Og så var det på tide, at jeg trak stikket, fortæller Ulrik Wilbek.

Selv havde borgmesteren regnet med, at han skulle være væk fra posten indtil 1. oktober, men lægen kunne hurtigt konkludere, at det simpelthen var for kort tid at komme ovenpå igen.

Derefter trak Wilbek virkelig stikket, og var ingen andre steder end hjemme, bortset fra når han gik en tur.

Det er først nu, han så småt er begyndt at arbejde igen, inden han vender fuldt tilbage 1. november.

Sponsoreret indhold