Kendte9. december 2022 (opd. 9. december 2022)

Umut om vildt vægttab: Sådan gjorde jeg

Der er blevet mindre af flæskekongen, og han sætter nu flere ord på, hvad han har gjort for at smide de mange kilo
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Umut Sakarya har smidt imponerende 25 kg.
 VIdeo: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: For kendt til at være herhjemme

Han er vild med gris, sovs og fed mad, men det er bestemt ikke til at se på den 33-årige kendiskok Umut Sakarya.

For nylig afslørede stjernekokken, at han har smidt imponerende 25 kg, og da SE og HØR mødte ham til gallapremieren på “Avatar: The Way of Water” torsdag aften, satte han flere ord på sin imponerende bedrift.

– Jeg spiser ordentligt, og så en kvart million nede i Istanbul, så ser man sådan her ud, siger han med et glimt i øjet, før han slår over i et mere alvorligt toneleje:

– Jeg har arbejdet på det længe, og så gik det lidt stærkere til sidst med det her håndboldprogram. Det var to gange træning om ugen, fortæller han og henviser til "Langt fra landsholdet", hvor han sammen med en gruppe kendismænd skal lære at spille håndbold.

Og selv om kostvanerne er lagt om, så er det bestemt ikke lig med et farvel til fed gris og rigeligt sovs. Umut afslører, at han skal fejre jul med kæresten Johanne, og selvfølgelig er det ham, der står for julemiddagen:

Umut kommer til at forkæle svigermekanikken med lækker julemad. 
Umut kommer til at forkæle svigermekanikken med lækker julemad.
 Foto: Jesper Sunesen

– Det bliver børnene, der laver mad i år, så skal svigerfamilien bare læne sig tilbage og bare hygge sig, afslører han og afslutter:

– Jeg er en drømmesvigersøn.

Sponsoreret indhold