Undgik akkurat Johnny Depp: Mads Mikkelsen slæber konen med til filmfestival
Der var potentiale for en lille smule akavethed, da Mads Mikkelsen tirsdag aften (som altid) havde slæbt sin hustru, Hanne Jacobsen, med til åbningsceremonien på den røde løber til Cannes Film Festival.
Her deltog filmstjernen Johnny Depp også, da hans nye film blev vist i forlængelse af åbningsceremonien, og det er ikke helt urealitisk, at den danske skuespiller har et betændt forhold til stjernen.
Sidste år snuppede Mads Mikkelsen nemlig den skandaleramte Johnny Depps rolle som Gellert Grindelward i "Harry Potter"-spinoff'en "Fantastic Beast".
Heldigvis slap Mads Mikkelsen for at se "Pirates of the Caribbean-stjernen i øjnene, da denne først ankom, efter danskeren og hans hustru var væk fra den røde løber.
Det skriver People Magazine.
Ifølge det amerikanske medie har Mads Mikkelsen tidligere udtalt, at det ikke er utænkeligt, at han mister rollen som Gellert Grindelward, nu hvor Johnny Depp som bekendt vandt sin famøse retssag mod Amber Heard.
- Tingene har som bekendt ændret sig. Han vandt søgsmålet, så lad os se, om han kommer tilbage. Jeg er stor fan af Johnny, sagde Mads Mikkelsen tilbage i august.
- Jeg synes, han er en fantastisk skuespiller, og jeg synes, han gjorde et fantastisk arbejde med rollen, fortsatte han.
Mads Mikkelsen var inviteret til filmfestivalen, fordi han spiller over for Harrison Ford i filmen "Indiana Jones and the Dial of Destiny", som får premiere i Cannes.
Johnny Depp er som nævnt til stede i forbindelsen med filmen "Jeanne Du Barry", der altså blev vist frem til publikum tirsdag aften.
Filmen er skuespillerens første siden hans famøse retssag mod Amber Heard, og der var før festivalen store protester på sociale medier fra folk, der mente, at Johnny Depp skulle blive væk.
Det mente publikum dog ikke.
Johnny Depp blev i hvert fald hyldet med en syv minutter lang ovation efter filmen, hvilket efterlod ham i tårer. Læs mere om det lige her.