Kendte18. september 2020

Ups! Chrissy Teigen afslører kønnet på baby nummer tre

I august måned afslørede stjerneparret i en musikvideo, at de ventede deres tredje barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-08-16_kl._19.23.40.png
 Foto: MEGA

Tilbage i august måned kom det som lidt af en overraskelse, da John Legend, 41, udgav sin musikvideo til sangen ”Wild” - for hans kone Chrissy Teigen, 34, omfavnede en babybule.

Hun var nemlig gravid og ventede parrets tredje barn, hvilket kom som en overraskelse for både Chrissy selv, men også hendes fans.

Siden har modellen og kogebogsforfatteren dog ikke holdt tilbage med at vise den voksende mave frem. Alligevel er det ikke alle informationer, som hun flittigt har delt med sine følgere.

Men i en ny video på det sociale medie Instagram, hvor Chrissy giver en update på den lille, får hun uheldigvis også afsløret kønnet på den kommende baby.

- Babyen er rigtig, rigtig sund og rask og han er stor, når hun at sige, inden det går op for hende, hvad hun lige har fortalt og siger "ups", inden hun holder sig for munden.

Videoen valgte hun dog alligevel at dele med sine mere end 31 millioner følgere, og på sin Story delte hun den med teksten: ”I kan lige så godt få det at vide”.

Det var dog ikke helt for at afsløre kønnet, hun valgte at optage sig selv liggende i sengen, men i stedet for at fortælle om sine gener med blødning.

- Babyen vokser altså som den skal, og jeg har det rigtig godt, men min moderkage er enormt svag, og det resulterer i, at jeg bløder rigtig meget. Så det er faktisk enormt risikabelt og bare – den her lille søde baby har allerede været gennem så meget. Vi skal bare sørge for, at min moderkage igen får det godt, og det betyder, at jeg er sengeliggende.

Parret har i forvejen datteren Luna på fire og sønnen Miles på to år.

Sponsoreret indhold