Kendte11. april 2021

Ups! Kim Kardashian overhører sviner fra søster Kourtney

Det var umiddelbart ikke meningen, at 40-årige Kim Kardashian skulle høre søster Kourtney Kardashians hårde ord
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ingen hemmelighed, at hele verdens selfie-dronning, Kim Kardashian, i disse dage ligger i skilsmisse med sin rappergemal gennem syv år, Kanye West.

Og derfor er der måske heller ikke noget at sige til, at ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen har brug for at tale med andre om sine problemer og udfordringer.

Naturligvis er andre medlemmer fra Kardashian-klanen det oplagte valg, når man står i en knibe og mangler en af tale med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_overhoerer_sviner.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Men efter en telefonsamtale med søster Kourtney Kardashian, 41, er det usikkert, hvorvidt særligt Kim Kardashian fremover har lyst til at dele sine dybeste hemmeligheder med de andre i flokken.

Og det kan man måske godt forstå.

I et videoklip fra den nyeste sæson af ”Keeping Up With the Kardashians” sætter Kim Kardashian den yngste Kardashian-søster, Khloé, 36, ind i sagerne.

Da skilsmisseramte Kim ringer til sin søster Kourtney, har hun besøg af en veninde og lover derfor at ringe tilbage.

Men da telefonsamtalen er slut, glemmer hun at lægge røret på, før hun kommer med en sviner af Kim.

Og det er således en sviner, som den garvede realitystjerne overhører:

- Det er bare min søster Kim. Hun plaprer løs, jeg har forsøgt at komme af med hende 10 millioner gange den sidste time – hun vil bare ikke holde kæft og lægge på, lyder det fra Kim Kardashian, da hun gengiver ordene og fortæller Khloé om episoden.

Hør Kim Kardashians fortælling i klippet nedenfor:

Sponsoreret indhold