Kendte10. april 2021

Ups! Skuespiller Kevin Bacon måtte returnere forlovelsesring efter 3 måneder

Da den 62-årige skuespiller friede til sin kommende kone faldt ringen bestemt ikke i god jord hos fruen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kan muligvis være svært som mand at finde den helt rette ring, når det kommer til at stille det helt store spørgsmål. Det lærte den i dag 62-årige ”Footloose”-stjerne Kevin Bacon, da han tilbage i 80’erne ønskede at spørge Kyra Sedgwick om hun ville gifte sig med ham.

Det fortæller han i et ærligt interview med sangerinden Kelly Clarkson i hendes talkshow ”The Kelly Clarkson Show”.

- Jeg er nødt til at være ærlig, det her med smykker, det er ikke lige mig. Jeg forstår mig bare ikke på det. Det er bare ikke noget, som vi er blevet trænet i eller andet, starter han ud.

Men trods en måske mindre forståelse for, hvad hans kæreste ville synes om, så mente han alligevel, at han fandt den helt rette, da han var på udkig tilbage i 87.

- Jeg fandt den her ring, og jeg syntes, den var så smuk. Jeg havde det virkelig sådan, at; ”Jeg har sgu klaret det”. Så jeg gav den til hende, hun blev rørt og græd og sagde ja, fortæller han videre.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kevin_bacon_og_kyra_sedgwick.jpg
 Foto: MEGA

Parret har været gift i 32 år - til trods for en uheldig start på ægteskabet. Foto: MEGA

Selvom hans kommende hustru uden tøven sagde ”ja”, da hun blev spurgt, så var hun alligevel ikke helt tilfreds med, hvad hun var nødt til at rende rundt med på fingeren.

Så godt og vel tre måneder efter frieriet faldt hammeren.

- Vi ligger sammen i sengen, og så vågner hun, og hun græder, og hun kan ikke rigtig fortælle mig, hvad der er galt. Men til sidst indrømmer hun, at hun ikke kan lide ringen.

Bacon følte konens smerte, men formåede at ”få talt hende ned igen”, og forklarede, at det altså var ”helt okay”, at han skulle tilbage til butikken med den dyre ring.

De to tog sammen ned til smykkeforretningen, hvor de byttede den originale ring til en blomsterformet diamant – naturligvis med flere små diamanter omkring sig.

Hvordan den oprindelige ring så ud, valgte han dog ikke at gå nærmere i detaljer. Det vides derfor ikke, om det var selve formen, farven eller måske manglen på bling, der var galt for den 55-årige ”The Closer”-skuespillerinde.

Parret blev gift i 1988 og holder fortsat ved. Sammen har de datteren Sosie Bacon på 29, der også selv er gået skuespillervejen, og sønnen Travis Bacon på 31.

Sponsoreret indhold