Kendte9. december 2023

Utæmmelige Ulrich Thomsen: Fra partyidiot og pizzabud til superstjerne

Stadig skarp: Han strejfer omkring i filmlandskabet og udfylder den ene store filmrolle efter den anden – nu er Ulrich Thomsen fyldt 60 år
Arret i panden har været med til at placere Ulrich Thomsen, snart 60, i rollekategorien ”skurk”.
Arret i panden har været med til at placere Ulrich Thomsen, snart 60, i rollekategorien ”skurk”.
 Foto: SEIDEL PHOTOGRAPHY APS

LÆS OGSÅ: - Jeg er ved at få en vagina på halsen

Præcis som franske Gérard Depardieus kartoffelnæse og Scarlett Johanssons kyssemund skiller sig ud, så har skuespilleren Ulrich Thomsen med sit ar i panden et helt specielt kendetegn, der straks gør ham genkendelig for millioner af biografgængere verden over.

Arret i panden fik Ulrich, da han for 37 år siden arbejdede for rengøringskoncernen ISS.

En vandstøvsuger eksploderede og med stor kraft ramte håndtaget den unge fynbo i panden, så blodet væltede ud.

Ulrich Thomsen har ofte familien med på den røde løber: Sønnen Alvin, nu 23, datteren Alma, nu 25, og hustruen Cathrine Ekehed.
Ulrich Thomsen har ofte familien med på den røde løber: Sønnen Alvin, nu 23, datteren Alma, nu 25, og hustruen Cathrine Ekehed.
 Foto: Lars H. Laursen

Arret vil med hjælp fra plastickirurger kunne fjernes, men Ulrich Thomsen har valgt at beholde det.

Den beslutning har givet ham mange roller i kategorierne ”alvorlig” og ”skurk”.

Røg hash i sommerhuset

Privat er Thomsen, som forleden kunne fejre sin 60-års fødselsdag, en glad familiefar, der godt kan lide at svinge penslerne foran lærredet.

Dejlige damer er der masser af på det store lærred. I filmen ”Allegro” spillede Ulrich Thomsen overfor modellen Helena Christenen.
Dejlige damer er der masser af på det store lærred. I filmen ”Allegro” spillede Ulrich Thomsen overfor modellen Helena Christenen.
 Pr-foto

Han bor i et gigantisk palæ på en stille vej i Gentofte – og har i over 20 år været gift med svenske Cathrine Ekehed.

Sammen har de to voksne børn: Alma og Alvin på henholdsvis 25 og 23 år.

Ulrich Thomsen mener selv, at han var en partyidiot som ung.

Fodboldlandsholdets sejr ved EM-finalen i Sverige i ‘92 fejrede den unge skuespillerelev foran et 14 tommers tv i selskab med Dejan Cukic, Peter Reichhardt og Nikolaj Coster-Waldau i Thomsens lille toværelsers på Nørrebro.

– Der gik totalt fest i den, og dagen efter skulle vi på ferie i Reichhardts sommerhus i Sverige.

– Så jeg efterlod min lejlighed som et bombet lokum med øl, smadrede glas og aske på gulvet, og en uge efter kommer jeg hjem og åbner døren, og det stinker af kloak.

Når dronningen inviterer filmbranchen til middag, så er Ulrich Thomsen selvskreven gæst. Her ses han med blandt andre prins Joachim og Bille August.
Når dronningen inviterer filmbranchen til middag, så er Ulrich Thomsen selvskreven gæst. Her ses han med blandt andre prins Joachim og Bille August.
 Foto: Jesper Sunesen

– Alle vinylkaklerne i køkkenet bøjede opad, og min vask var stoppet. Så når overboen skyllede ud, røg brakvandet direkte ud i min lejlighed.

– Jeg var lige kommet hjem fra en uge, hvor vi havde festet, røget hash og drukket, og stod bare dér og tænkte, at det var løgn. Så jeg vendte mig om, lukkede døren og gik ned og købte mig en burger og en cola, har Ulrich Thomsen fortalt B.T.

Pizza og provinsen

Interessen for skuespil begyndte at spire allerede i skoletiden.

Ulrich sugede til sig på den fynske teaterskole Fame, der var inspireret af 80’ernes tv-serie af samme navn.

Efter gymnasiet rejste han til Hollywood, hvor han tjente til dagen og vejen som pizzabud.

Han rejste tilbage til Danmark for at blive uddannet skuespiller på Statens Teaterskole. Et år efter at have fået papir på uddannelsen, debuterede han i Ole Bornedals ”Nattevagten”.

Siden er det gået slag i slag:

En markant rolle HBO-serien ”Banshee”, en hovedrolle i Thomas Vinterbergs prisbelønnede ”Festen”, en skurkerolle i James Bond-filmen ”The World Is Not Enough”, en hovedrolle Susanne Biers film ”Brødre” samt i Anders Thomas Jensens ”Adams Æbler” og Per Flys ”Arven” og meget meget mere.

– Det er faktisk bedre at have haft en hovedrolle i en god dansk film, end at man er nummer 10 på en creditliste i USA.

Amerikanerne elsker nemlig folk, der har succes, har han forklaret B.T.

Elsker at spille skurk

Ulrich Thomsen ved, at han fra naturens side ikke har det mest smilende ansigt og derfor castes han ofte til skurkeroller.

Og det har han ikke noget imod.

– Og så synes jeg faktisk, at det er sjovt at spille skurk.

Det er ofte roller, der stiller krav, som udfordrer mig. Hvis bare rollen har psykologisk kompleksitet, så har den substans. Men husk, at skurke også har bløde sider, sagde han for mange år siden til Fyns Amts Avis.

Ulrich Thomsen har arbejdet sammen med mange af sin ungdoms helte, bl.a. Robert De Niro og Sean Penn. Nu er Ulrich Thomsen blevet et forbillede for unge skuespillere.

I øvrigt: Efter ulykken med vandstøvsugeren fik Ulrich Thomsen som en slags plaster på såret en æske chokolade af sin arbejdsgiver ISS.

Sponsoreret indhold