Kendte4. januar 2022

Uvaccineret Djokovic: Jeg deltager i Australian Open

Trods manglende coronavaccination har Novak Djokovic fået tilladelse til at deltage i Australian Open
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega803017_016.jpg
 Foto: MEGA

Tennisspilleren Novak Djokovic oplyser, at han deltager i grand slam-turneringen Australian Open efter at have modtaget dispensation for ikke at være vaccineret.

Det bekræfter den serbiske verdensetter på Instagram, hvor han på et billede står med en pakket tennistaske i en lufthavn.

- Jeg har tilbragt kvalitetstid sammen med mine elskede i julepausen, og i dag er jeg på vej down under med en dispensationstilladelse. Kom an 2022, skriver Djokovic.

Artiklen fortsætter under billedet

Tidligere har Djokovic afvist at svare på, om han var vaccineret eller ej.

Vaccinen var et krav fra arrangørernes side for at deltage i Australian Open, medmindre han fik tildelt en dispensation af et uafhængigt panel af eksperter.

Tvivlen om deltagelsen i årets første grand slam-turnering blev ikke mindre, da han meldte fra til ATP Cup i Australien, hvor han skulle have deltaget med det serbiske landshold.

Djokovic er forsvarende mester og har vundet Australian Open ni gange i karrieren.

De seneste tre udgaver af Australian Open har Djokovic vundet.

Djokovic har vundet 20 grand slam-titler i karrieren. Det er en rekord, han deler med rivalerne Roger Federer og Rafael Nadal.

Australian Open begynder 17. januar.

Sponsoreret indhold