Kendte22. november 2023

Våd og kåd Sus Wilkins poserer topløs i Brasilien

Det var endda ”tag din kæreste med på arbejde”-dag for den smukke danske stjerne, og mon ikke Nicklas Bendtner var ret godt tilfreds med den ordning?
Sus Wilkins på job, der involverede lidt mere kluns. Her gik hun catwalk for sin gode ven, designer Soeren Le Schmidt 
Sus Wilkins på job, der involverede lidt mere kluns. Her gik hun catwalk for sin gode ven, designer Soeren Le Schmidt
 Foto: Hanne Juul

Sus, sol og havgus.

Da den 34-årige skuespillerinde Sus Wilkins i går stævnede ud sammen med fotograf Bjarke Johansen var det uden særlig meget tøj på kroppen.

Men der er vel heller ikke behov for særlig meget tekstil, når man befinder sig på breddegrader, hvor der bliver slået varmerekorder gang på gang.

Og det gør turtelduerne Wilkins og Bendtner lige i øjeblikket. Dog er det som bekendt ikke solferie og Swift-koncert det hele for kæresteparret, og så ledes fik førstnævnte arbejdet lidt foran linsen tirsdag.

Kæresten Nicklas Bendtner? Jo, han var tilsyneladende med ombord.

Hele tre opslag er det efterfølgende blevet til inde på den tidligere dansers Instagram, hvor 57.9 tusinde følger med.

Selv om det ikke er hele ”Kærlighed for voksne”-stjernes frontparti, man får at se, så er der ikke overladt meget til fantasien. Dog har Sus haft gang i emojierne, så brystvorterne gemmer sig bag nogle sorte hjerter.

Smilet er der dog absolut ikke gemt væk.

Siden starten af oktober har man da også kunne se nyforelskelsen strømme ud af både hende og fodboldflaben Nicklas Bendnters blik, selvom romancen startede lidt i der skjulte – blandt andet med en lille afstikker til Rom.

En lille måned efter – den 5. november – kunne de to dog ikke trække den længere, og stod således frem som kærester helt officielt.

Allerede dagen forinden stod det dog klart, at kærlighedsturen til Rom slet ikke ville være det sidste udlandseventyr for parret. Her var de nemlig på vej til Sydamerika, hvor Sus skal arbejde, og hvor de i alt opholder sig over tre uger.

Det står ikke helt klart, hvad de frække sort/hvid-billeder af Sus Wilkins skal bruges til, men de er taget af manden bag "100 Great Danes" - som er en fotobog med portrætter af udelukkende kendte danske - og yderst attraktive - kvinder.

Sponsoreret indhold