Væddemålet afgjort: Michael Maze tabte til Kessler
Quickstep, Cha Cha Cha, Jive og Slow Fox var på programmet i aftenens "Vild med dans".
Det endte i en omdans for to gode kammerater.
For da alle par havde været på dansegulvet var det Mikkel Kessler med partneren Mille Funk og Michael Maze med partnere Mie Moltke, der skulle i en omdans.
Forud for den frygtede omdans havde Michael Maze og Mie Moltke fået 22 point for deres Cha Cha Cha.
Mikkel Kessler og Mille Funk kunne forlade dansegulvet med en tand højere point for deres Jive. Den fik de nemlig 24 point for.
Artiklen fortsætter efter billedet
Mikkel og Mille på gulvet i en Jive. (Foto: Hanne Juul)
Jakob Fauerby er blevet far: Hun er det smukkeste barn
Med Mikkel Kessler og Michael Maze i en omdans mod hinanden, blev et otte år gammel væddemål endeligt afgjort.
De to gutter havde nemlig lavet en aftale om, at hvis den ene sagde ja til "Vild med dans", så skulle den anden også gøre det.
Fie udfordrer Sarah Amalie til boksekamp: Hun tør nok ikke
Artiklen fortsætter efter billedet
Michael og Mie på dansegulvet i en Cha Cha Cha. (Foto: Hanne Juul)
Amanda Mogensen er single igen: Føler mig holdt for nar
Begge par gik på dansegulvet i omdansen og leverede deres danse endnu en gang.
Da SMS-afstemningen var slut, kunne Mikkel Kessler og Mille Funk glæde sig over at få endnu en uge i "Vild med dans".
Dermed var det et farvel til Michael Maze og Mie Moltke, der altså fik seks uger på hele Danmarks dansegulv.
Jakob Fauerby misser "Vild med dans"-generalprøve
- Jeg tager utroligt meget med. Det har været en vanvittig oplevelse. Alle er nogle fantastiske mennesker, fortalte Michael, da det stod klart, at han skulle forlade dansegulvet.
- Jeg er super glad for, at jeg nåede så langt i programmet, fortalte han yderligere.