Kendte3. februar 2020

Vægttab undervejs

"Vild med dans"-Thomas skal smide 10 kilo efter en alt for kort dansesæson på TV 2.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200202_gko4377.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Da 2019 blev til 2020 satte Thomas Evers Poulsen sig et mål. Efter et efterår med for meget mad og for lidt dans.

– Jeg skal tabe 10 kilo. Og jeg har tabt tre indtil videre. Så det går meget godt, sagde den 42-årige danse, da SE og HØR mødte ham til premiere på "Drømmebyggerne" i Cinemaxx i København.

– Jeg er begyndt at styketræne. Før kunne jeg træne fem-seks gange om ugen, men det var altid bare sådan noget crosstraining, hvor jeg kunne stå en time uden problemer. Men det der med at skulle stå og hive i sådan nogle vægte, det kunne jeg simpelthen ikke se idéen i. Nu har jeg fået ny, personlig træner, jeg er hos en gang om ugen, og så skal jeg træne selv tre gange om ugen. Det fik jeg aldrig gjort før, sagde han.

Dog skal det hele ikke være helt kedeligt.

– Jeg får faktisk en is hver dag: En champagnebrus. Der er kun 57 kalorier i. Det er nok chips, der er min største faldgrube. Og det er bare et no-go. Så får jeg riskiks med forskellig smag i stedet for, sagde han.

Sponsoreret indhold