Valdemars Slot-auktionen er slut: Så mange millioner får Caroline og sønnen
LÆS OGSÅ: Hvem er Alexander Fleming?
Over otte millioner kroner blev der onsdag eftermiddag solgt inventar, kunst og andet udstyr fra Valdemars Slot hos hos Bruun Rasmussen i København.
De mange rare millioner går nu til Caroline Fleming og hendes søn Alexander.
Højdespringeren var 18 illustrationer tegnet af kunstneren Christian Krohg, der blev solgt for 1,7 millioner kroner. Eller hele 900.000 kroner over det forventede mindstebud.
Allerede inden for de første 15 minutter var der solgt for et gigantisk beløb, nemlig i alt 1,4 millioner kroner.
I det tidsrum havde Caroline Flemings lillesøster, Duddi, også nået at sikre sig et af de eftertragtede genstande: Et forgyldt bord med auktionsnummer 214.
Bordet kostede 28.000 kroner.
Kort efter lykkedes det Duddi at få fingre i en anden genstand, hun havde drømt om: En guldhest, hun købte for 45.000 kroner.
Det var mere end dobbelt så meget som den højeste vurdering på 20.000 kroner for hesten.
Duddi havde forinden frygtet, at flere ville overbyde hende over telefon. Og det blev altså også tilfældet med guldhesten.
Duddi havde samtidig drømt om at få fingre i to portrætter af Jens Juel, og det lykkedes. Hun endte med at måtte betale i alt 180.000 for begge, hvilket var under vurderingen på minumum en kvart million kroner.
Se billederne: Berørt Duddi købte arvegodset hjem
Salen brød straks ud i vild jubel, mens Duddi virkede lettet og fik kram af sin mand, da det stod klart, at hun havde fået portrætterne af Frederik Juel og hans hustru, Magdalene.
Det samme gentog sig senere, da hun for 120.000 kroner kunne sikre sig Jens Juels portræt af Amalie Christiane Juel. Igen under vurderingen på mindst 150.000.