Vanessa Hudgens skal giftes med sportsstjerne
Året startede godt ud for Vanessa Hudgens.
Kort for nytår friede "High Scool Musical"-stjernens kæreste, baseballspilleren Cole Tucker, nemlig.
Det erfarer flere amerikanske medier, heriblandt TMZ.
Ifølge det amerikanske medie sagde skuespillerinden ja til den romantiske forespørgsel, og derfor er kendisparret altså nu forlovet.
Det er uvist, hvornår den 26-årige Cole Tucker friede til Vanessa Hudgens, men der bliver spekuleret i, om det skete helt tilbage i november.
Her var parret nemlig i Paris, der jo som bekendt er kærlighedens by.
34-årige Vanessa Hudgens har datet den berømte sportsstjerne siden 2020, og hun er ofte blevet fotograferet til hans kampe.
Det var dog først i november 2021, at de for første gang dukkede op sammen på den røde løber.
Det gjorde de i forbindelse med premieren på skuespillerindens film "Tick, Tick... Boom!".
Vanessa Hudgens har tidligere datet "High School Musical"-medstjernen Zac Efron samt "Elvis"-stjernen Austin Butler.
Forholdet med sidstnævnte sluttede i januar 2020 efter ni år som par.