
Var anklaget for uagtsomt manddrab: Alec Baldwin takker fans

LÆS OGSÅ: Alec Baldwin i tårer: Her får han dommen
I et kort øjeblik så det skidt ud for den 66-årige Alec Baldwin.
Han var nemlig anklaget for uagtsomt manddrab efter et tragisk dødsfald på et filmset i 2021.
Her gik en pisol ved en fejl af under optagelserne til westernfilmen "Rust", hvor fotografen Halyna Hutchins på tragisk vis mistede livet.
Den våbenansvarlige på filmsettet, Hannah Gutierrez, blev i marts kendt skyldig i uagtsomt manddrab, og lørdag kom det frem, at Alec Baldwin ikke længere står over for anklagerne.

Sådan lød beslutningen fra sagens dommer, der vurderede, at der ikke var nok bevismateriale til at gå videre med sagen. Dommen har nu fået Alec Baldwin til at sende en særlig tak til sine mange følgere på Instagram.

- Til jer alle, I vil aldrig vide, hvor meget jeg værdsætter jeres venlighed over for min familie, skriver han i opslaget.
30 Rock-stjernen risikerede ellers op til 18 måneders fængsel, såfremt han blev dømt for uagtsomt manddrab for hændelsen i 2021.
