Var Miley Cyrus' ekskæreste utro med Jennifer Lawrence? Nu svarer hun på de gamle rygter
LÆS OGSÅ: Jennifer Lawrence i tårer: - Fuck dig!
Den 32-årige Jennifer Lawrence er i disse dage i fuld gang med at gøre massiv reklame for sin spritnye film "No Hard Feelings".
I den forbindelse har hun blandt andet fået grædt godt igennem i YouTube-programmet "Hot Ones", mens hun i sidste måned slog et smut forbi Cannes Filmfestival, hvor hun overraskede på den røde løber med sit helt særlige valg af fodtøj.
Senest har Oscar-vinderen været et smut forbi det populære talkshow "Watch What Happens Live" med den 55-årige Andy Cohen.
Og i ægte Andy Cohen-stil blev der stillet alle de saftige spørgsmål, som fans i årevis har ønsket at få svar på.
Var Jennifer Lawrence årsag til, at den 33-årige Liam Hemsworth og den 30-årige Miley Cyrus gik fra hinanden efter mange års forhold?
Der har nemlig længe hersket spekulationer om, at J-Law og Hemsworth blev en smule for tætte under indspilningerne til "Hunger Games"-filmene, og under mandagens interview meddelte Lawrence, at hun "meget gerne" ville svare på rygterne.
- Ikke sande. Totalt et rygte, lyder det fra "Passengers"-stjernen.
Jennifer fortæller dog, at hun og Hemsworth ganske rigtigt kyssede lidt mellem optagelserne på et tidspunkt, men at det var "år efter", at Miley og Liam Hemsworth var gået fra hinanden.
Rygterne tog ellers til, da Miley tidligere på året udgav sit megahit "Flowers" med en musikvideo, der fik fans til at spekulere i, om Miley mon var klædt ud som Jennifer Lawrencei den imponerende guldkjole.
Lawrence bar nemlig en lignende, da hun for år tilbage dukkede op til en "Hunger Games"-premiere.
- Jeg går ud fra, at det er en form for tilfælde, forklarer Jennifer Lawrence, der til daglig danner par med galleristen Cookke Maroney.
De har været gift siden 2019 og har et barn sammen.
Se hele interviewet med Jennifer Lawrence her: