Vennerne sørger over Zobel: Må din sjæl finde ro
– RIP kæreste veninde. Må din sjæl finde den ro og kærlighed, du fortjener, skriver 44-årige Caroline Fleming på Instagram og viser sin store sorg over dødsfaldet.
– Når nogen, du elsker, dør, kommer du aldrig helt over det. Du lærer bare langsomt, hvordan du kommer videre uden dem. Men holder dem sikkert og tæt i dit hjerte, skriver tv-baronessen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Da Henriette Zobels tøjfirma, Pureheart, var på sit højeste, eksporterede hun til 12 lande – og brugte veninden Caroline Fleming som model, når tøjet skulle vises frem. Her var de taget sammen til uddelingen af Årets Svend i 2011. (Foto: Lars H. Laursen)
Tv-baronessen er alet ikke den eneste, der sørger over tabet af Henriette Zobel, der mandag i sidste uge gik bort i en alder af blot 57 år.
På Instagram sender mange forskellige kendisser således en sidste hilsen til den tidligere model.
Artiklen fortsætter under billedet ...
En af dem, der sørger over tabet af Henriette Zobel, er kendisfrisøren Dennis Knudsen. (Foto: Martin Høien)
– Kære Henriette RIP. alt for tidligt, du tog videre, tak for alt, skrev Dennis Knudsen, 56, på Instagram, hvor flere af hans kendte venner også viste deres sorg over Henriette Zobels død.
– Det er SÅ forfærdeligt, svarer tv-vært Lisbeth Østergaard, mens danser Thomas Evers Poulsen sender hjerter i kommentarsporet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sarah Zobel, som er datter af afdøde Peter Zobel, som Henriette var gift med to gange, siger også farvel til sin bonusmor via Instagram. (Foto: Mikael Rieck)
– Der var engang ... skrev Henriettes 45-årige bonusdatter Sarah Zobel på Instagram.
Fem store vendepunkter i Henriette Zobels korte liv
Til kommentaren har hun lagt et gammelt billede af det smilende ægtepar Peter og Henriette Zobel sammen med hele den glade børneflok, Sarah, Rigmor, Alexander og Nicolai.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Charlotte Bircow var tydeligt berørt over Zobels bortgang, hvilket afspejlede sig i hendes afskedshilsen. (Foto: Lars H. Laursen)
Få timer før hun døde, var Henriette i kontakt med veninden Charlotte Bircow, 58.
– “Jeg elsker også dig” var dine sidste ord til mig i går. Du var klar til nye eventyr. Det var din krop ikke. Vi har grædt og mindedes dig i dag allesammen. Kys, kram og godnat sang. Vi ses senere, skrev Bircow dagen efter på Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Også Julie Berthelsen sagde farvel og kaldte Zobel for en smuk engel. (Foto: Dan Mariegaard)
– Kære Henriette. Hvil I Fred, du smukke engel, har Julie Berthelsen, 40, skrevet på Instagram.