Venskabet udvikler sig: Nu kysser de
LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard taler ud: Havde ikke lyst
TV Avisens Kåre Quist, 51, og “Paradise Hotel”-baben og juristen Pernille Nygaard, 32, nøjes ikke længere med dybe samtaler hen over en brunchtallerken.
Forholdet har nu udviklet sig i en retning, som de færreste vil kalde platonisk.
For da året gik på hæld over Danmark, tog Pernille Nygaard til sin hjemby, Frederikshavn, og her indfandt Kåre Quist sig også, efter at han havde holdt jul i Nordsjælland.
Og da den traditionelle julehygge var overstået, tog de sammen på natklubben Lola Club, og her blev det tydeligt, at forholdet er på vej ind i den næste fase.
For de to tv-personligheder blev spottet i hed omfavnelse, hvilket blev kronet med hede kys.
Kyssende venner
Dermed er der meget, der tyder på, at forholdet er i udvikling – og er ved at blive andet end det rene venskab.
Og også Pernille Nygaard slog der fast, at de blot er venner.
SE og HØR ville gerne høre parret, om de nu vil opdatere beskrivelsen af deres relation, men ingen af dem havde nogle kommentarer til det romantiske natklubbesøg i juledagene.
De afviste dog ikke, at de havde kysset hinanden lidenskabeligt i Pernilles hjemby.
Meget offentligt
Ifølge beskrivelserne fra natklubben kom nyhedsværten med sin smukke ledsager midt om natten 25. december, mens diskoteket var fyldt til bristepunktet med mennesker, der alle genkendte specielt Kåre.
Når man er vært på et af nationens mest sete programmer, er det svært at holde sig skjult, hvilket Kåre nu må erkende.
Med den offentlige kærlighedserklæring tyder alt nu på, at forholdet til Pernille Nygaard er blevet endnu bedre.
Den 32-årige babe så i hvert fald ikke ud til at være overrasket over, at Kåre kyssede hende i fuld offentlighed som en manifestation af, at de nu ikke længere kun er brunch-venner.